Techsistens

Patrick Damsted og jeg har fundet på at lavet noget, som vi kalder Techsistens: En snak om tech og eksistens. Fordelen ved Patrick er, at han er vildt klog. Men også interessant. At han så tilligemed er sindssygt sympatisk og sjov, gør det ikke værre, vel.

Engang arbejde vi samme sted: Da jeg var speaker på TV2 og Patrick var.. vist… trailerproducer? Kampagneleder? .. samme sted. (Det skal vi vist lige have snakket om).

Senere er vi stødt på hinanden i det digitale miljø og har haft fornøjelsen af at arbejde sammen på visse opgaver. Okay, een. Men altså. Så begyndte vi at snakke.. og snakke .. og snakke.. og snakke. En dag var der en kollega, i min baggrund, der sagde: “Hvem var det, du lige snakkede med?” -“Det var Patrick”, svarede jeg. “Det var fandme spændende det I snakkede om!” sagde kollega, og så fandt jeg på navnet Techsistens og spurgte Patrick, om vi ikke skulle lave noget – dele vores snakke med andre. “JO” råbte han og så fik vi begge to travlt og så gik der nogle måneder. Okay, 9-10 stykker, eller sådan noget. Men nu!!!

For at der ikke skulle gå perfektionistisk handlingslammelse i den, kastede vi os bare ud fra 15 metervippen og udgav 1’eren. Og nu er der også en 2’er. Og snart, måske, en 3’er. Man må indrømme, at det allermest er for vores egen skyld. For nu får vi snakket en gang om ugen 😉 på Soundcloud.com/techsistens, blev der sagt. Hvis du lytter med er det fedt – men du er ikke forpligtet!

Find det hele under fanebladet Techsistens 🙂