Ny retning

Jeg har besluttet mig for at lukke for konsulent-ydelser og i stedet bruge dette website til at formidle mine oplevelser og indsigter som jurastuderende. Jeg vil give den en skalle med juraen og samtidig passe mit højt elskede job som speaker. Der er desværre ikke flere timer i døgnet 🙂 Men noget af det jeg helst vil, er at formidle nogle af de ting, som jeg selv taber underkæben over.

2024 var et helt vildt år – der skete ufatteligt mange gode ting, som jeg er rigtig glad for. Men jeg savner teknologien og samtalen om techsistensen – heldigvis fik jeg afløb hos Vejlø i Elektronistas Julepodcast igen i år.

I 2025 skal jeg afsøge, om medie-, entertainment- og markedsføringsret er den rigtige retning for mig, eller om jeg skal dreje over i et strafferetligt spor. Jeg ved det ikke endnu. Måske begge? Og så skal jeg have lagt denne webside om, så den afspejler nutiden og ikke fortiden.

Jeg ønsker dig et skønt kommende år <3