Moderator på Social Media Week 2014 #smwcph

Jeg har som regel altid to halvtidsjobs – lige nu med med speak på DR1, sociale medier på X Factor, plus det løse. Det kan godt blive lidt meget. Men da telefonen ringede og Morten Saxnæs fra TV2 ringede og spurgte om jeg ville være moderator på en session ved Social Media Week med Anders Breinholt og Lasse Rimmer, sagde jeg ja. “Det har du store nok no**er til”, som Morten sagde og det er jeg da glad for at han synes.

Jeg kender især til de to sjove mænd fra de sociale medier; altså, jeg ved selvfølgelig hvem de er, men jeg har ikke siddet klæbet til Natholdet eller Klipfiskerne, så jeg skulle lige catche up. Jeg foreberedte mig ved at pløje alt igennem af online spor, som de to hovedpersoner havde efterladt sig på alle sociale medier. (Derudover: Lasse har faktisk et fedt site med nogle ret åbenhjertige tekster, tjek det ud – klik i øverste venstre hjørne, og vælg “før i tiden” på menuen.)

Da det blev d. 21. februar drog jeg mod TV2 Teglholmen, hvor jeg først så en session med Gitte Madsen og Cecilie Beck, der handlede om sociale medier og Vild med Dans, aka Allan Simonsen-gate. Allerede under deres session havde jeg luret, at begge damer havde bukser på og det var meget heldigt, for de sad i nogle meget dybe loungestole.

Jeg havde kjole på og var alt for lille til de store loungestole, og kombinationen gjorde virkelig ikke noget godt for min holdning; enten skulle jeg klaske totalt bagover, eller også skulle jeg læne mig langt frem…. og da jeg skulle skifte slides manuelt, havde jeg ikke rigtigt noget valg.. det var fremover :D Så under hele sceancen måtte jeg forsøge at holde mig selv foldet ud, ellers truede stolen med at opsluge mig – hvis du kigger på videoen herunder, så kan du se hvordan jeg engang imellem er nødt til at tage fra med venstre arm, fordi jeg er ved at klaske helt sammen, hahahah åhhhh, bare jeg dog havde vidst at det blev optaget og lagt på nettet bagefter. Men det vidste jeg ikke. Nåede dog lige at høre at det blev streamet til tv2.dk’s forside, men da jeg fattede det, var der ingen vej tilbage og jeg kastede mig ud i det. Heldigvis var både Anders og Lasse (ja, vi er på fornavn nu – jeg er i hvert fald) ualmindeligt søde og professionelle mennesker, så det hele gik glat og jeg nød faktisk processen. Det blev til en inspirerende snak om de to kendte herrers brug af sociale medier og strategier dertil eller mangel på samme.

Jeg har ikke selv turdet se resultatet, men du er velkommen ;)

Social Share Toolbar

Lykkens IT-Smed

I går havde jeg besøg af min far. Vi havde ved en tidligere lejlighed talt sammen om det brev, som vi begge, som selvstændige erhvervsdrivende, havde modtaget fra Erhvervsstyrelsen – om den digitale postkasse. I går sagde han: “Jeg har taget papirerne med. Måske ville du hjælpe mig med at oprette den?” Selvfølgelig ville jeg det, så vi gik sammen ind til computeren. På overfladen kan dette scenarie ligne en triviel situation, om en ældre mand, der skal til at lære at acceptere, at han har brug for hjælp. Men jeg synes, at der er noget mere på spil. En lovgivende forsamling, der i vækst-fråde marginaliserer store dele af befolkningen. Veluddannede mennesker, der tror at alle mennesker har fået lange videregående uddannelser og har råd til computere; og en digitalisering, der er en service-berigelse for dem, der allerede er meget ressourcestærke, og en fornærmende og invaliderende serviceforringelse for visse grupper af den skattebetalende befolkning.

Min far fylder 73 år her om 10 dages tid. Han er født og opvokset på Vestsjælland. Der er mange der ikke er klar over det, men det er ikke så forfærdeligt længe siden at Vestsjælland forlod feudalismen og trådte ind i den industrielle tidsalder. Derfor har min far, som utallige andre i hans situation, overtaget det fædrene husmandssted og haft et arbejde som smed/arbejdsmand i maskinerne om dagen, og været bonde om aftenen og i weekenderne. Ikke noget vildt. Bare lidt afgrøder og et par fedekalve i tiden da jeg og mine søskende var børn; senere blev det juletræer. Vi taler om et niveau der er så beskedent, at det ikke har købt ferier til sydens sol (aldrig, faktisk), men om et niveau der har gjort, at mine forældre har kunnet købe en ny sofa, når den gamle var udslidt og at der var nok, når de skulle holde en konfirmation.

Derfor har Fatter altid haft et cvr-nummer. Frihedstegnet, der betød at man, udover at befinde sig på samfundets nederste trappetrin, og den fastlåst lave mulighed for lønindtægt, alligevel havde chancen for at være sin egen lykkes smed: Arbejdede man hårdt, kom der også ekstra i kassen. Følelsen af overklippede Pinochio-snore i min Vestsjællandske barndom var at slagte gåsen til jul. Selv. Ingen ekstra udgifter her. Og stoltheden over at have klaret den var ikke til at tage af manden, selvom hans ulidelige 70′er-unger tudede snot over julemiddagen, fordi gåsen havde været en klappe-gås.

Min far fortæller, at i hans barndom blev aftensmad ofte serveret i eet stort lerfad midt på bordet. Tre børn og farmand (mor var død) havde hver deres træske, som hang på et søm på væggen. Man spiste af det fælles fad (farmand først), slikkede sin ske ren og hængte den tilbage på sømmet. Min far sidder ikke og tuder når han fortæller det – han smiler lidt genert, fordi han godt ved hvad nutiden tænker om det, og samtidig smiler han også fordi tanken om en langt mindre kompliceret verden er et positivt minde for ham. Han kan godt lide enkle ting. Såsom når han var ude på marken med arbejdshesten Lotte spændt for ploven, så kunne han kravle i ly under Lotte, når det begyndte at regne. Han er med andre ord ikke vokset op i et miljø, en tid, et samfund, hvor man forberedte ungerne på globalisering og digitalisering.

Pr. 1. november 2013 er det obligatorisk for alle virksomheder i Danmark at have en digital postkasse, hvori man modtager post fra det offentlige. Jeg har selv været igennem processen og den var ikke ukompliceret for mig. Men alt er jo nemmere anden gang. Så jeg følte mig rimeligt sikker, da min far og jeg gik sammen ind til min computer i går. Han hev en seddel frem hvorpå han med sirlig håndskrift havde påført SE-nummer – og på papiret stod hans tast-selv-kode til SKAT. “Har du din private NemID med?” spurgte jeg ham. Sådan en har jeg ikke, svarede han. “Hvad skal jeg bruge den til?” – “Jamen du skal bestille en NY NemID for at kunne bestille den digitale postkasse”, svarede jeg ham i overensstemmelse med sandheden. “Hvad?” udbrød han. “Det stod der da ikke noget om!”. Det gjorde der faktisk, men jeg så det heller ikke selv, første gang. De kalder det “digital medarbejdersignatur”, men os med enmandsfirmaer læser hurtigt videre, thi vi har ingen medarbejdere.

Vi gik ind på virk.dk/postkasse, hvor registreringsprocessen starter. Jeg angav min fars cvr-nummer og tastede mig igennem det. Da vi nåede til “angiv e-mail-adresse” spurgte jeg min far hvad jeg skulle skrive her? – “Jamen, jeg har ingen e-mail-adresse”, sagde han. -”Jeg kan hurtigt oprette en til dig, far. – “Jamen, jeg aner ikke hvordan man bruger en computer.”

Personligt elsker jeg alt digitalt. Helt tosset med det. Jeg havde EDB i 9. klasse og klæbede mig af uforklarlige årsager til Institut for Humanistisk Informatik på Universitetet, hvor jeg burde have brugt mere tid på Shakespeare’s sonetter. Midt i 90′erne stod jeg i timevis i kø for en halv times adgang til en netværksforbundet computer og derhjemme klikkede jeg løs på min 9″ Macintosh SE. Takket være det danske skattetryk og den medfølgende gratis uddannelse og SU til hjemmeboende fik jeg en studentereksamen og lang uddannelse. Min far sagde “arbejd hårdt!” men han mente “en plads i huset”. Som  så mange andre forældre måtte han holde sig på hjertet i chok over oprørske børn, som samfundet fører ad usikre veje. Jeg forlod industrialiserings-samfundet til fordel for informationssamfundet og min far er nu forundret, men også glad, for at have mærkeligt afkom der går rundt og siger “informations-kuratering er kompleksitetsreduktion i det post-moderne samfund”, i stedet for “hvad ønsker Herren og Fruen til middag?”, som ellers, med ret stor sikkerhed, havde været min skæbne.

Så skulle fanden da stå i det – min far har betalt sin skat, og dermed dele af den dyre uddannelse jeg har fået: Lad os bruge det til noget fornuftigt! “Hey, jeg ringer til Erhvervsstyrelsen og spørger hvad man gør, når man ikke har en e-mail-adresse.” Helpdesk har søndagsåbent, står der på virk.dk, siden forrige uges tur i tv-avisen, da Java lavede en opdatering som kom bag på NemID, som derfor ikke virkede, og som førte medierne på sporet af cvr-numrenes pine med den digitale postkasse. I opringningen mødtes jeg af en tele-menu, der først endte i en blindgyde, men ved andet forsøg førte mig til et levende menneske. En ungersvend, der ikke har lavet lovgivningen, sagde: “Ja….. det går selvfølgelig ud over dem, der ikke lige er med på dén med computere” sagt med et meget nervøst smil. Han forklarede også, at det var muligt at få nogen til at være administrator for sig: Man overdrager myndigheden over Nem-ID’en til en hjælper – måske en advokat, måske en datter – og så er det denne person, der nu er administrator af ens virksomheds NemID og dermed også af den digitale postkasse. Det er altså blevet indirekte lovpligtigt for virksomheder at have en e-mail-adresse. Eller have en udgift for at kunne modtage breve fra det offentlige. Interessant.

“Måske skal jeg bare lukke firmaet”, sagde min far. Vi havde talt lidt frem og tilbage om, at når man har en virksomhed, så skal man enten kunne lave et regnskab selv ELLER købe sig hjælp til det. Den præmis er givet. Nu skal en mand som min far altså også blive dramatisk meget bedre til IT på rekordtid, eller finde sig en anden administrator til kommunikationen mellem hans virksomhed og Det Offentlige. Og jeg forstod godt hans tvivl på fremtiden for hans lille firma. Men sig mig engang: Skal han, der nyder sin lille forretning, arbejder som en bæst, drømmer når han ser træerne gro, laver handler, bilag, moms, regnskab, og fanden og hans pumpestok – sættes under administration, udsættes for den umyndiggørelse, fordi han ikke har haft adgang til den form for uddannelse, der gør et menneske i stand til at bruge en computer? Virkelig?

Der er farligt fint i København; ungerne har deres egne iPads og ved hvilke uddannelser og kompetencer der gemmer sig bag de fine titler på mors og fars arbejde. Them kids skal nok klare det. Ork. Også os heldige typer med talent for kommunikation, IT og lange uddannelser. Og de store firmaer, der har folk til den slags. Og uha, jeg ser et vækstende (kvalme påført med vilje) marked for NemID-administratorer og kommunikations-hjælpere. For de IT-kompetencer man forlanger i forhold til Den Digitale Postkasse er IKKE hverdagskost for mange enmandsvirksomheder i det ikke-så-urbane Danmark: De ældre; håndværkerne, der lægger deres fagligheder et andet sted end i IT; find selv på flere. Der er masser. For pokker, i forrige uge skulle danskerne forholde sig til motoren – Java – i NemID’s køretøj. Det er altså ikke hverdags-it-kompetencer, venner. Der er folk, der står op klokken 3 for at passe deres rengøringsjob, deres børn og deres tv-avis 18.30. De administrerer kunder, de udfører arbejdet, de kører rundt i bilen, de køber ind, de regner ud, de sælger. De skal vel IKKE bruge deres søvndrukne aftener på at rode med NemID, for at få post fra staten? Eller betale en administrator for at gøre det? Come on. Var der ikke noget med at vi gerne ville iværksætteri? Var der ikke noget med, at vi gerne ville have at ældre forblev erhvervsaktive? Skal der ikke være valgmuligheder?

Personligt glæder jeg mig vildt til alt er digitaliseret. Hell, jeg vil have en chip i nakken og en teleport. Men jeg kan VED GUD ikke fatte at vi er så fattige, at vi ikke har råd til, at digitaliseringen sker i et organisk tempo. Som min far siger “mange af dem ude på den anden side af Røsnæs, de kan slet ikke få ordentligt internet.” Det er Vestsjællandsk for: Infrastrukturen er ikke på plads i hele landet endnu, Digitaliseringsstyrelse. Vent. Lige. Lidt.

Hvorfor skal skattebetalende, ikke-IT-kompetente enmandsvirksomheder udsættes for så voldsomt et benspænd? Hvorfor så voldsom en serviceforringelse for dem? Er vi i dette land så fattige – virkelig? – at vi ikke har råd til at man som virksomhed kan modtage kommunikationen fra det offentlige, på den måde som man ønsker? Det er okay med mig at der presses på i form af undervisning i IT i skolerne og hjemme ved Netflix-alteret, skønt!

Men de private virksomheder kender kunderne så de siger: “HEY du kan få fat i os aaaaallevegne! Du kan skrive på facebook, twitter, en e-mail, en brevdue, ring til os, kom ud og besøg os, vi afkoder din pergament hvis det er nødvendigt.” Og den anden vej rundt. Hvorfor går staten den anden vej? Så skal jeg emigrere for at skifte “leverandør”?

Nu endte min far og jeg med at bestille en Nem-ID til hans endnu ikke oprettede digitale postkasse, og vi angav bare min mors e-mail-adresse som hans. Lad os sige at de har fælles. Men min mor er en meget nødtørftig bruger af en computer og det bliver næppe hende der skal administrere min fars lillebitte virksomhed. Og hendes e-mail-adresse er i sagens natur ikke registreret på min fars cvr-nummer. Gad vide om vi har gjort noget ulovligt? Nå, men det er ikke løsningen på min fars specifikke problem jeg er ude efter.

Jeg er ude efter at vi taler om, at Staten har indført ved lov, at det kommer til at koste at modtage post fra det offentlige for ikke-IT-kompentente enmandsfirmaer. Enten i tid eller i penge. Hele snakken om *kvaliteten* af NemID og kommunikationen omkring Digital Postkasse er også vigtig, men er tærsket andre steder.

Hvad kommer dette til at betyder for iværksætterlysten hos de ikke-IT-uddannede? Er det bare et plaster der skal flås af over de næste par år? Skal vi bare komme over det og sige, “nåmen det er så bare en ekstra fast udgift”.

Det er okay, hvis det er, Det Offentlige. Men så meld det ærligt ud.

Opdatering: Selvom tiltaget er lovpligtigt *skal* du som bruger godkende vilkårene for digital postkasse. De indbefatter blandt andet: “Vi er ikke ansvarlige for tab som følge af; a) driftsforstyrrelser, der forhindrer anvendelsen af systemet, herunder servernedbrud og virusangreb”. Så selvom du ved lov skal bruge systemet, er det dit tab, hvis systemet fejler.

Terminologi:

Digital Postkasse – en sikker digital postkasse hvori virksomheder skal modtage post fra det offentlige. Fra 1. nov påbudt ved lov.

Digital medarbejdersignatur – Jeg ved stadig ikke hvad dette er –  jeg tror det er dét, der viser sig at være….

NemID til virksomheder – IKKE det samme som …

NemID for erhverv – det er bankernes NemID-system til virksomheder. Du kan kun logge på netbank med det.

E-boks – dem, der sender dig en velkomstmail, når det er lykkedes dig at tilmelde dig den digitale postkasse og hvis system du altså tilsyneladende bruger. De er forøvrigt ejet 50% af PostDanmark og 50% af

Nets DanID – dem, der også laver digital medarbejdersignatur..  [gå til nr 2 fra toppen] og de er ejet af bankerne. Det, der altså ligner et nogenlunde statsligt sikkerhedssystem har altså en ejerkreds der har en interesse i at udstede flere og flere papkort med nøglekoder på. Spændende.

 

Social Share Toolbar

Vært for TEDxCopenhagen 2013 på Bremen

I torsdags, d. 26. september, var jeg vært for TEDx Copenhagen 2013 på Bremen teater.

For et par uger eller tre siden startede dialogen om rollen mellem mig og TEDx’erne og da de havde besluttet sig for at vælge mig – og da jeg havde slugt min ærefrygt for arrangementets ophav – så virkede det som en naturlig ting at sige ja. Indrømmet, efter at jeg havde spurgt en 3-4 af mine bedste venner og de alle skreg “DET SKAL DU.” Gode råd skal man jo lytte til, ing.

At iscenesætte de mega-seje talere i den helt rigtige fortælle-mæssige ramme virkede nærmest som en drømmeopgave for mig. Jeg fik lov til at møve mig ind på en workshop med talerne og deltage ved generalprøven og her fik jeg lejlighed til at få en snak med talerne om deres historier, budskaber og lidenskaber.

Det er en ret stor fordel at være intern/ekstern på den måde, for man får både et godt billede af hvad talerne har brug for, så de føler sig mest mulig tilpas på scenen og med den historie de skal fortælle – og samtidig har jeg jo med 100 års erfaring som presentateuse også et ret intenst kendskab til, hvad et publikum har brug for som anslag til noget indhold.

Det gælder om at hæft de rigtige oplysninger på, uden at spoile, og samtidig perspektivere en tales relevans i forhold til den store kontekst. Altså – hvorfor skal jeg høre det her og hvad skal jeg glæde mig til? Alt i alt en ti dages tid med ret hårdt, men også meget spændende arbejde. Hårdt fordi det skulle ligge rundt om de andre ting jeg laver; sjovt af indlysende årsager.

Dagen før Dagen havde jeg selvfølgelig vildt travlt. Jeg skulle have skrevet de sidste oplæg, jeg skulle lave en omgang Techsistens med Patrick Damsted og så gik der ellers Jørgen Clevin i den, for jeg skulle lave cue-cards – så jeg stod ved mit spisebord med en masse karton, udprintninger af mine introduktioner og mellemlæg og brugte ganske enkelt en hel limstift. På et tidspunkt lignede min stue et formningslokale hvor en 5. klasse lige havde hærget. Så er der jo noget med tøj og sådan noget, som jeg virkelig ikke er en ørn til og selvom man aldrig bliver nogen Helena Christensen, så skal man jo alligevel sætte sig ind i, hvordan ens kjole vil virke på scenen; hvordan håret skal sidde, så man ikke står og piller for meget ved det og om man har nogle sko, som  man kan holde ud at have på en hel dag på stikkerne. Klokken alt for sent fik jeg mig en dram og så gik jeg på puden og glædede mig til dagen efter.

Selve dagen var en fantastisk dag, hvor jeg var omgivet af så dygtige mennesker, at det blev en fest at løse opgaven. Programmet var fedt, backstage-folket var vildt dygtige så jeg kunne føle mig tryg når jeg gik på scenen og talerne leverede varen. Lyd-fyren Mikkel arbejdede under min kjole med teknik og tape, og ja, til sidst var det ikke nødvendigt for ham at spørge: På et tidspunkt stod jeg og justerede mine cue-cards og så kom han bare over og hev op i kjolen og koblede microporter til og tapede mig i nakken under håret, mens jeg bare skrev videre… LOL. Der er ikke tid til at være sart når man kører show! Mine fødder var pænt ømme til sidst og den kolde øl, som produktionsleder Elisa knappede op til mig, da vi var færdige, var en af de bedste øl jeg nogensinde har fået.

Min udsigt det meste af dagen torsdag d. 26. sep. 2013 - billedet er taget af Mikkel Legarth

Min udsigt det meste af dagen torsdag d. 26. sep. 2013 – billedet er taget af Mikkel Legarth fra The Modisa Wildlife Project

TEDx-folket har knoklet for arrangementet og derfor var jeg lettet og glad over, at de var tilfredse med min præstation, og jeg er selvfølgelig kiste-stjerne-glad for søde tilkendegivelser der kom fra publikum og på twitter, og også glad for, at dem som måske ikke syntes at jeg var så god, har været søde nok til ikke at @mention’e mig ;) Det er jo en mildt sagt sårbar rolle, når man står der i sine nylonstrømper og sveder som en gnu i forsøget på at underholde og informere en hel sal-fuld af mennesker og en masse, der ser med via webcast. Så jeg er vildt taknemmelig over, hvor venlige folk har været.

Mit hjerte bristede af stolthed over talerne. Jeg havde set de fleste taler to gange før, og det stod klart for mig, at de alle talte med hjertet helt uden på tøjet – der var virkelig noget på spil. Men på selve TEDx-dagen sad alle deres præstationer bare lige i skabet. Publikum var meget gavmilde med deres looooove og det var fedt at se hvordan talernes fik deres grin, indlevelse og klapsalver fra salen. Fantastisk.

En helt unik kompliment jeg har fået, har været at en af talerne efterfølgende har henvendt sig, for at bede om at få introduktionen, som jeg havde skrevet om vedkommende; for at have den og kunne dele den med de nærmeste, som ikke kunne være til stede i salen i torsdags. Kæft, det gør mig bare SÅ glad og stolt.

Alt i alt en fremragende oplevelse, som jeg føler mig extremt heldig over at have haft!

Her er jeg på scenen for at introducere Stine Skytte Østergaard og Resecond kjole-bytte-bixen - billedet er taget af Hanne Klintøe

Her er jeg på scenen for at introducere Stine Skytte Østergaard og Resecond kjole-bytte-bixen – billedet er taget af Hanne Klintøe

Social Share Toolbar

Techsistens

Patrick Damsted og jeg har fundet på at lavet noget, som vi kalder Techsistens: En snak om tech og eksistens. Fordelen ved Patrick er, at han er vildt klog. Men også interessant. At han så tilligemed er sindssygt sympatisk og sjov, gør det ikke værre, vel.

Engang arbejde vi samme sted: Da jeg var speaker på TV2 og Patrick var.. vist… trailerproducer? Kampagneleder? .. samme sted. (Det skal vi vist lige have snakket om).

Senere er vi stødt på hinanden i det digitale miljø og har haft fornøjelsen af at arbejde sammen på visse opgaver. Okay, een. Men altså. Så begyndte vi at snakke.. og snakke .. og snakke.. og snakke. En dag var der en kollega, i min baggrund, der sagde: “Hvem var det, du lige snakkede med?” -”Det var Patrick”, svarede jeg. “Det var fandme spændende det I snakkede om!” sagde kollega, og så fandt jeg på navnet Techsistens og spurgte Patrick, om vi ikke skulle lave noget – dele vores snakke med andre. “JO” råbte han og så fik vi begge to travlt og så gik der nogle måneder. Okay, 9-10 stykker, eller sådan noget. Men nu!!!

For at der ikke skulle gå perfektionistisk handlingslammelse i den, kastede vi os bare ud fra 15 metervippen og udgav 1′eren. Og nu er der også en 2′er. Og snart, måske, en 3′er. Man må indrømme, at det allermest er for vores egen skyld. For nu får vi snakket en gang om ugen ;) på Soundcloud.com/techsistens, blev der sagt. Hvis du lytter med er det fedt – men du er ikke forpligtet!

Find det hele under fanebladet Techsistens :)

 

Social Share Toolbar

TV-festival 2013 – X Factor og community management

D. 15. og 16. august 2013 er der konference for den danske tv-branche på Tivoli Kongreshotel i København – og om fredagen har jeg og Mikkel Noe Westh en session sammen, hvor vi skal tale om henholdsvis Twittercensus og X Factor – altsammen under paraplyen Twitter og tv. Jeg har arbejdet med sociale medier på X Factor de foregående to sæsoner og vil i denne session præsentere ideen om community management. Jeg lover mine tilhørere at jeg lægger shownotes på min hjemmeside og her er de:

Nielsens undersøgelse om sammenhænge mellem twitter og tv fra d. 6. august 2013

Community Roundtable‘s The 2013 State of Community Management

MEC har sat elektroder på hovedet af folk og målt deres engagement i tv-udsendelser i denne undersøgelse

Twitter har selv en guide til, hvordan man kan lave godt indhold for tv-programmer her i Twitter for TV

God artikel om “Why Second Screen is set to explode” fra BusinessInsider

Charlene Li & Brian Solis principper for en succesfuld social forretnings-strategi HER

X Factor DR’s Storify hvor de bedste tweets er samlet

 

Social Share Toolbar

Lad os regne på det

Så er der betalingsmur på Berlingske – på Politiken har der været mur et stykke tid. Jeg har ikke noget *imod* at betale for at læse avis på nettet – spørgsmålet er bare, om jeg får det gjort. Her på matriklen får vi Berlingske (og Information) på papir i weekenden og jeg har endnu ikke følt mig kaldet til at undersøge, om det giver mig et login til online, eller hvad. Men det kan da være at jeg får kigget på det en af dagene.

Tilbage til Politiken: Som jeg så et menneske skrive på twitter den anden dag – and I’m paraphrasing: “Stoppet i flowet som muren giver minder mig om, at jeg faktisk ikke har lyst, så tak for aflivning af dårlig vane”. [Update: Fandt tweetet ]Hvad der menes med dette er nok noget i retningen af, at vores tid er ufatteligt kostbar, og at slå tiden ihjel med at sidde og snaske rundt i livsstilsstof og kendis-holdninger, det er noget man tit kommer til at ærge sig over. (Det er _ikke_ for at sige, at der ikke også står vigtige og værdifulde ting i online-avisen).

Foranlediget af denne udveksling på twitter mellem Søren Rosenørn og Christiane Vejlø, kom jeg til at tænke over, hvor meget udgifterne til medieforbrug egentlig løber op i hjemme hos os.

Der er ikke kabel i nærheden, så vi har parabol på taget og da streamingen i DK begyndte at  ligne noget, ringede jeg til Canal Digital for at sige abonnementet op. Straks blev alting meget billigere – nu kunne jeg få lige hvad jeg ville have til halv pris (tip hermed givet videre). Nå. Så jeg valgte minimums-pakken, men det er virkelig ikke meget den bliver brugt. Som oftest streamer vi tv til iPad’en og det er det. Vi prøvede at tænde for sat-box’en i går, vi kunne faktisk ikke helt huske hvordan fjernbetjeningen virkede. Ingen overdrivelse. Men faktum er, at jeg arbejder med tv og når wifi og streaming står af ind imellem, så er det altså nødvendigt at have _muligheden_ for en anden løsning.

Så har vi Netflix (US) og iTunes (US) og vi køber bøger via/til Kindle og iBooks. Vi er atypiske, fordi vi ikke streamer musik – vi vil stadig gerne eje, og vi hører meget radio. I weekend kommer som sagt lidt papiravis, som jeg næsten aldrig rører, men som manden troligt pløjer sig igennem.

Så er der det, der gør indholdet muligt: Bredbånd og VPN/DNS-løsning. Jeg har bevidst valgt ikke at tage telefonabonnementer med, for de er ikke afgørende for vores brug af indhold som matrikel. (Og hvor old-skool er det lige at jeg betaler Canal Digital for at kunne se TV2, men så ikke kan streame det til andre devices? Så skal jeg betale en gang til? Not gonna happen). [Update! Vi betaler selvfølgelig også lykkeligt licens - 200 kr/md, tak, Lasse Jensen!]

Når jeg regner det hele sammen rammer jeg 1200,- om måneden (har ikke regnet bøgerne med), og weekend-Berlingeren, hvoraf jeg højst læser Business og skimmer lidt Magasin, udgør 299,-.

Det er mange penge, så jeg har ikke lyst til at bruge flere, faktisk ville jeg gerne skære lidt ned – og spørgsmålet er, hvad jeg vil undvære. Nyhedsstof om Danmark er vel vigtigt… tjow.. men nyhederne i morgenavisen er fra aftenen før, og derfor hører jeg/vi radioavis om morgenen (frie hænder til andre ting); jeg ser flere overskrifter i løbet af dagen i mine sociale feeds og hvis der er noget af det, som jeg er særligt interesseret i, så kan jeg jo se tv-nyheder om aftenen. Jeg har alligevel ikke tid til at sidde og læse avis i løbet af dagen. Hvad er det avisen skal give mig? Jeg er ikke interesseret i livsstilsstoffet, der virker damebladsagtigt.

Det er ikke fordi jeg ikke _vil_ betale for dansk journalistik, men jeg elsker bare ikke een avis nok til at ville betale for DEN. Venter stadig på den fælles disitributionsmodel, hvor jeg kan få lidt fra Informeren, lidt fra Berlingeren, lidt fra Børsen, så er jeg glad.

Ked af hvis jeg fremstår som en overfladisk tåbe, fordi jeg ikke har brug for at vide, hvad Claes Kastholm mener om ting, men det er nu engang min virkelighed, at _meninger_ om ting, også den meget begavede slags, dem ser jeg hele dagen på Twitter, blogs og også lidt på Facebook. Jeg har ikke specielt brug for, at det er en kendis, der mener noget. Og jeg har ikke specielt brug for, at min avis venstre- eller højre-fortolker virkeligheden for mig.

Nu har jeg nævnt sociale feeds og tjenester et par gange og ja, det går den tid på, som jeg ellers kunne have brugt på at læse avis. Men i avisen ville jeg blot få lidt forældet, ventre- eller højre-drejet udgave af tingene, med med Usual Kendis-suspects som kommentatorer. I mit online netværk får jeg mange forskellige belysninger af tingene, mens de sker. Er det her hunden ligger begravet?

Vil virkelig gerne høre din mening. Hvad overser jeg?

Social Share Toolbar

Værktøjer til Twitter

Twitter er ikke særligt stort i Danmark endnu; grunden til at jeg interesserer mig for Twitter er at jeg hænger der halvdelen af min vågne tid 1) at jeg selv elsker at bruge tjenesten og 2) at vækstkurven er stejlt stigende.

Under Social Media Week i København, drog jeg ud til Bysted for at høre om “Twittercensus” – og de seneste tal for twitter i DK. Jeg var lidt overrasket over tallene, der sagde ca 100K danske profiler (det er mig der laver runde tal, læs endelig denne gode artikel om Bysteds betragtninger skrevet af Nadia Zinck Thiesen, der selv har gransket de danske twitter-relationer nøje) hvoraf ca 28.000 er aktive. Overskrift.dk har nogle lidt andre tal, såvidt jeg husker 125K danske profiler og omtrent 50K aktive – se deres gode opsamling på det danske Twitter-år 2012 HER. Man skal dog lige holde sig for øje, at metoderne bag de to målinger er forskellige.

Det lidt uheldige skete, at jeg ikke kunne finde mig selv i databasen… Det viste sig så, at det var fordi jeg var blevet kategoriseret som værende norsk. Metoden bag undersøgelsen sætter en sproglig grænse – og norsk og dansk ligner hinanden ret meget. Så der er jeg bare lige drattet ned på den forkerte side af hegnet. Jeg må så vente 1 år med at kunne zoome ind og ud på mig selv i det ret interessante relations-analyse-værktøj som twittercensus.dk er.

Når man bruger Twitter professionelt, så er det rart at kunne måle på indsatsen. Det er selvfølgelig rart med mange followers, men det er også rart at vide, om man har succes på sit hashtag, hvem der er nøglepersoner i det emneområde, man tweeter om, og hvor stor rækkevide ens tweets og/eller emneområde har. Så her følger lidt omtale af et par forskellige tjenester, der måler på Twitter-kommunikation:

Det danske Overskrift.dk har en gratis twitter-service, hvor du kan finde ud af, hvor højt på ranking-listen over danske tweeps du selv ligger, og du kan også søge på hashtags frem og se de enkelte tweets/søgeresultater. Der er også en betalingsversion af servicen, der giver dig en daglig statusmails på dine tilmeldte søgninger, samt et samlet overblik. Der er 14 dages gratis prøvetid, så det er bare i gang. Priser skal man nok tale med dem om, jeg kan ikke se dem på hjemmesiden.

Lige pt. tester jeg Hashtracking, der virker meget lovende. Der er 5 ugers gratis prøvetid på eet hashtag, du logger ind via twitter og så hælder du det ønskede hashtag i maskinen. Den gumler på det og spytter en oversigt over antal tweets på hashtag, nøglepersoner, “reach” og meget andet ud. Deres pricing er tydelig og synlig og søgeresultaterne er overskuelige og tydelige. Som det fremgår, så siger Hashtracking at der var 2800 #xfactordk-tweets i fredags, men jeg er ikke 100% sikker på, hvad tallet “reach” er et udtryk for – der kan jo være stort sammenfald i followers hos de enkelte tweetende personer. Under alle omstændigheder interessant.

Hashtracking-resultater for #xfactordk

Man får også en side med alverdens indsigter – toplister, links og et fuldt transcript, hvis man lyster. 

Topsy er avanceret og kan måle på alt hvad du kan forestille dig, lige ned til, om der er en positiv eller negativ stemning omkring et bestemt emne på Twitter. Her er en detaljeret artikel om Topsy fra semanticweb.com. Heldigvis er gratisversionen rimeligt simpel: Hæld et hashtag eller et brugernavn i, og alt hvad Topsy kan finde, kommer frem. Men hvad – ? De sidste 5 dage skulle der kun have været 475 tweets markeret med #xfactordk ? Det kan jeg ikke få helt til at passe.

Jeg har også prøvet Topsy’s gratis prøveperiode, men må indrømme, at jeg ikke rigtigt fik gjort brug af den. Jeg har skrevet til Topsy på deres “contact-sheet”, for at spørge om prisen, men har aldrig fået svar. Til gengæld har jeg fået en del autogenererede mails fra Topsy’s sælgere, der forsøger at få mig til at give tilladelse til, at de ringer mig op og … tilbyder mig en pris. Det gad jeg så ikke.

Little Bird er helt fokuseret på markedsføring og fokuserer på at finde nøglepersoner inden for et bestemt emne eller en bestemt branche. Fx, hvis du gerne vil netværke med de mennesker på Twitter, der er mest aktive på et bestemt hashtag, eller personer, der nævner bestemte fraser ofte – så hjælper Little Bird med at finde frem til dem, der sidder i midten af spindet og mærker alle vibrationer fra rand-områderne, dem der “lytter” på emnet, hvem der har flest følger i samtaler inden for emnet osv.

MEN – jeg må indrømme, at jeg brugte en af mine gratis rapporter på at lave et forsøg med X Factor. Jeg skrev xfactordk ind i søgefeltet og trykkede “generate rapport” og så kom Little Bird op med to – og kun to –  resultater: Komikeren Sebastian Dorset og den falske konto @xfactordk, (der lader som om den er den officielle danske X Factor-twitter-konto) som kun har tweetet een gang denne sæson. Jeg kan ikke få mening ud af dette værktøj -endnu – men de skal jo også lige have lov at justere på det. Men det er gratis at prøve, så giv det et skud. Little Bird tilbyder lige nu beta-adgang og 5 gratis rapporter, derefter koster tjenesten 250$ pr md for et “small company”.

Hvad er dit favorit-twitter-værktøj? Del meget gerne tips og tricks og erfaringer :) Lige nu er jeg begejstret for Hashtracking, men gruer for, når jeg skal til at betale, for 120 kr om måneden, som privatperson, er halv-pebret, men jeg tror at virksomhedsløsningen giver god mening, hvis man måler på sin twitter-indsats.

Social Share Toolbar

Community konferencer

Her i DK har vi den årlige, og aldeles fremragende, Community Conference, der i år foregår d. 2. maj i København. Jeg har været der hvert år og skal bestemt med igen. Det er, så vidt jeg ved, den eneste konference her til lands, der professionelt og udelukkende beskæftiger sig med community management på både et strategisk og konkret niveau. Faget er en lille smule bagud  her i Danmark, hvilket man også kan se ud af den tendens der har været (er?) med, at virksomhederne søger “praktikanter” til at varetage virksomhedens digitale og sociale tilstedeværelse. (Hm.. ville man sætte praktikanten til at varetage al Ekstern Kommunikation? kærlig hilsen Provo-Kaj).

Men! Hvis man bare løfter blikket så kort som til London, så foregår der mange spændende ting (som jeg også har puttet i kommunikationskalenderen i et faneblad nær dig). Blandt andet Virtual Community Summit (7. februar), som i år har den super-erfarne Rebecca Newton som vært. Men jeg bliver nødt til at fremhæve Richard Millington, aka Feverbee,  der både driver en meget velbesøgt faglig blog om community management, og har udviklet et undervisningsprogram til professionelle community managere. 

Der kommer også en indholds-fokuseret konference, The Content Strategy Conference i London d. 25. marts, der nørder ud i “tone and voice”, storytelling, content-strategi og meget andet – se program HER.

Community management er et fag-specifikt område, som har sine helt egne lidenskabs-drevne nørder og kursen på deres viden har været opadgående, i takt med at effekten af at sætte en annonce i avisen har været nedadgående.

Viden om, hvordan man laver et veldrevet online community er vigtigt for os, der arbejder i budskabsbranchen. Og det er det fordi tilliden til kommunikation via alle mulige andre kanaler er stærkt dalende, mens tilliden til budskaber, der kommer fra “peers” (ligesindede, ligeværdige, der findes ingen specielt god dansk oversættelse) er stabilt høj. Mennesker har altid lyttet til den personlige anbefaling fra folk de kender og har tillid til. Budskaber og anbefalinger fra peers kommer i dag meget ofte i online fællesskaber – communities. Så hvis vi kan finde ud af at facilitere fællesskabet omkring det, vi beskæftiger os med, og lytte til de krav som kunder og brugere stiller, så har vi en meget bedre chance for, at der foregår noget god og værdifuld kommunikation.

Bare lidt inspiration til dem, der måtte have brug for input på dette område.

Social Share Toolbar

Korrekt udtale: Brorfelde

Jeg kan se at tre mennesker er havnet på min blog efter at have søgt på “hvordan udtales Brorfelde” og jeg ligger jo søvnløs ved tanken om, at de måtte gå skuffede herfra.

Jeg er vokset op i Kvanløse, landsbyen lige ved siden af Brorfelde, hvor min klassekammerat Christian boede. Når vi legede om vinteren kælkede vi ned ad bakken, som Observatoriet ligger på (ornlig syg kælkning!)

Min familie og mine venner, der stadig bor i Holbæk-området, er altid ved at få kuk over hvordan Københavnere og andet godtfolk udtaler Brorfelde i fjernsynet, og det var selvfølgelig særligt slemt i december 2012, mens DR1 sendte “Julestjerner”, der netop foregår ved Brorfelde og Observatoriet. Der blev sagt “brorFÆLde” med hårdt d, og andre skøre ting hele tiden.

Da jeg var hjemme til jul var jeg i kirke juleaften og præsten (der er tilflytter) greb chancen og flettede “Julestjerner” ind i sin prædiken. Da han nåede til at skulle sige Brorfelde var der musestille i kirken; hele menigheden holdt vejret, for over halvdelen BOR rent faktisk i Brorfelde.

Den korrekte udtale er: BRORfælle.

Der er tryk på første stavelse og d’et er stumt, ligesom i ordet “fælde”.

Og præsten sagde det rigtigt, og hele kirken sukkede af lettelse og så blev det rigtigt jul.

Social Share Toolbar