Så er der betalingsmur på Berlingske – på Politiken har der været mur et stykke tid. Jeg har ikke noget *imod* at betale for at læse avis på nettet – spørgsmålet er bare, om jeg får det gjort. Her på matriklen får vi Berlingske (og Information) på papir i weekenden og jeg har endnu ikke følt mig kaldet til at undersøge, om det giver mig et login til online, eller hvad. Men det kan da være at jeg får kigget på det en af dagene.
Tilbage til Politiken: Som jeg så et menneske skrive på twitter den anden dag – and I’m paraphrasing: “Stoppet i flowet som muren giver minder mig om, at jeg faktisk ikke har lyst, så tak for aflivning af dårlig vane”. [Update: Fandt tweetet ]Hvad der menes med dette er nok noget i retningen af, at vores tid er ufatteligt kostbar, og at slå tiden ihjel med at sidde og snaske rundt i livsstilsstof og kendis-holdninger, det er noget man tit kommer til at ærge sig over. (Det er _ikke_ for at sige, at der ikke også står vigtige og værdifulde ting i online-avisen).
Foranlediget af denne udveksling på twitter mellem Søren Rosenørn og Christiane Vejlø, kom jeg til at tænke over, hvor meget udgifterne til medieforbrug egentlig løber op i hjemme hos os.
Der er ikke kabel i nærheden, så vi har parabol på taget og da streamingen i DK begyndte at ligne noget, ringede jeg til Canal Digital for at sige abonnementet op. Straks blev alting meget billigere – nu kunne jeg få lige hvad jeg ville have til halv pris (tip hermed givet videre). Nå. Så jeg valgte minimums-pakken, men det er virkelig ikke meget den bliver brugt. Som oftest streamer vi tv til iPad’en og det er det. Vi prøvede at tænde for sat-box’en i går, vi kunne faktisk ikke helt huske hvordan fjernbetjeningen virkede. Ingen overdrivelse. Men faktum er, at jeg arbejder med tv og når wifi og streaming står af ind imellem, så er det altså nødvendigt at have _muligheden_ for en anden løsning.
Så har vi Netflix (US) og iTunes (US) og vi køber bøger via/til Kindle og iBooks. Vi er atypiske, fordi vi ikke streamer musik – vi vil stadig gerne eje, og vi hører meget radio. I weekend kommer som sagt lidt papiravis, som jeg næsten aldrig rører, men som manden troligt pløjer sig igennem.
Så er der det, der gør indholdet muligt: Bredbånd og VPN/DNS-løsning. Jeg har bevidst valgt ikke at tage telefonabonnementer med, for de er ikke afgørende for vores brug af indhold som matrikel. (Og hvor old-skool er det lige at jeg betaler Canal Digital for at kunne se TV2, men så ikke kan streame det til andre devices? Så skal jeg betale en gang til? Not gonna happen). [Update! Vi betaler selvfølgelig også lykkeligt licens – 200 kr/md, tak, Lasse Jensen!]
Når jeg regner det hele sammen rammer jeg 1200,- om måneden (har ikke regnet bøgerne med), og weekend-Berlingeren, hvoraf jeg højst læser Business og skimmer lidt Magasin, udgør 299,-.
Det er mange penge, så jeg har ikke lyst til at bruge flere, faktisk ville jeg gerne skære lidt ned – og spørgsmålet er, hvad jeg vil undvære. Nyhedsstof om Danmark er vel vigtigt… tjow.. men nyhederne i morgenavisen er fra aftenen før, og derfor hører jeg/vi radioavis om morgenen (frie hænder til andre ting); jeg ser flere overskrifter i løbet af dagen i mine sociale feeds og hvis der er noget af det, som jeg er særligt interesseret i, så kan jeg jo se tv-nyheder om aftenen. Jeg har alligevel ikke tid til at sidde og læse avis i løbet af dagen. Hvad er det avisen skal give mig? Jeg er ikke interesseret i livsstilsstoffet, der virker damebladsagtigt.
Det er ikke fordi jeg ikke _vil_ betale for dansk journalistik, men jeg elsker bare ikke een avis nok til at ville betale for DEN. Venter stadig på den fælles disitributionsmodel, hvor jeg kan få lidt fra Informeren, lidt fra Berlingeren, lidt fra Børsen, så er jeg glad.
Ked af hvis jeg fremstår som en overfladisk tåbe, fordi jeg ikke har brug for at vide, hvad Claes Kastholm mener om ting, men det er nu engang min virkelighed, at _meninger_ om ting, også den meget begavede slags, dem ser jeg hele dagen på Twitter, blogs og også lidt på Facebook. Jeg har ikke specielt brug for, at det er en kendis, der mener noget. Og jeg har ikke specielt brug for, at min avis venstre- eller højre-fortolker virkeligheden for mig.
Nu har jeg nævnt sociale feeds og tjenester et par gange og ja, det går den tid på, som jeg ellers kunne have brugt på at læse avis. Men i avisen ville jeg blot få lidt forældet, ventre- eller højre-drejet udgave af tingene, med med Usual Kendis-suspects som kommentatorer. I mit online netværk får jeg mange forskellige belysninger af tingene, mens de sker. Er det her hunden ligger begravet?
Vil virkelig gerne høre din mening. Hvad overser jeg?
Du kan vel også regne licensen med i det? Du betaler jo for radio/tv-nyhederne gennem det
Ja 🙂 Lasse Jensen mindede mig om licensen *doh*, hvordan kunne jeg glemme det 🙂
Tankevækkende indlæg. Hvad overser du?
Du overser for de første, at radioavisen kun er et udvalg af nyheder fra morgenaviserne. I en radioavis er der ikke plads alle nyheder, og slet ikke til hele historien om en nyhed, og måske er det netop dét som du gerne ville have vidst, der ikke kom med i morgenens radioavis.
Og så overser du, at der er meget andet end meninger og Claes Kastholm i en morgenavis; den er fuld af oplysninger og fortællinger (og var den ikke det, kunne man slet ikke lave hverken radioaviser eller tv-aviser. Men det er en anden historie).
Tusind for input, Uffe. Jeg går glip af noget ved ikke at læse morgenavis, og hvis der fandtes en fælles distributionsmodel for de 4-5 største danske aviser, så ville jeg være der med dankortet med det samme.
I mellemtiden må jeg nøjes med min weekend-Berlinger og weekend-Informer. VH/ Susanna
Citat: “Det er ikke fordi jeg ikke _vil_ betale for dansk journalistik, men jeg elsker bare ikke een avis nok til at ville betale for DEN.”
Det siger nok meget godt hvor jeg også står. Jeg gad godt vide hvor mange der pt betaler for at komme ind bag forhænget, og hvor det det kommer til at gå de næste 6 mdr.
Jeg kom til at tænke på dette indlæg fra 2010: http://www.demib.dk/jeppe-kabel-journalistik/
Godt husket! Mange tak for bidrag her 🙂 VH Susanna
Du slipper i hvert fald for at læse om røvsyge og deprimerende sager som Tamilsagen, Brixtoftesagen og andre emner, der er så komplekse, at det tager længere tid end en vagt på Metro Express at researche og skrive.
Hm.. Jacob, jeg fornemmer lidt ironi? 🙂 Awright, jamen så har jeg bare ikke formuleret klart nok, at jeg virkelig gerne vil beholde god, undersøgende journalistik om røvsyge og komplekse sager. Måske er det derfor jeg stadig betaler 299,- for 12 stks aviser om måneden, og det er i hvert fald årsagen til, at jeg bekymrer mig om hvordan aviserne skal tjene penge i fremtiden, så der er råd til at journalisterne kan gøre det arbejde de er så gode til – og ikke bare skrive “online-rubrikker, der klikker”.
Beklager uklarheden 🙂 VH/ Susanna
Fint med lidt reflektion over avisens rolle for familien. Hos os har vi igennem de sidste 15 år abonneret på aviserne on and off afhængig af om der der 50% rabat tilbud eller ej.
Jeg kan godt lide at læse artikler der gør mig klogere, skrevet af dygtige folk der både evner at analysere og formidle. Men vi har ikke haft avis de sidste 3 år, da jeg finder det pænt dyrt i abonnement; og jeg samtidig får dækket mit nyhedsfix online og ved at lytte til (og se) podcast.
En betalingsmur omkring b.dk eller pol.dk, vil ikke gøre det fjerneste for mit medieforbrug, jeg bruger ikke de portaler fast alligevel, og vil nemt kunne få behovet dækket andre steder på Nettet.
Dog vil jeg stadigvæk fra tid til anden hive en Berlinger ned fra hylden en søndag morgen på tanken, eller købe et Tipsbladet om fredagen, også selvom prisen på print går endnu højere op.
For mig dækker print et andet behov end digitalt.
Mange tak for bidraget og refleksionerne, Martin 🙂 Ja, håbet er jo at der kan findes en løsning, så der stadig er råd til at de dygtige folk kan skrive de gode artikler til os, og så der findes en Berlinger på hylden om søndagen 😉
The Economist havde en interessant kommentar til Jeff Bezos’ køb af The Post: De skrev at tidspunktet for købet var ganske passende, fordi amerikanske aviser var i en omstillingsfase, hvor de i stigende grad begyndte at fokusere på deres læsers behov (i modsætning til annoncørernes), hvilket præcis var Bezos og Amazons stærke side (One-click shopping, personlige anbefalinger, etc.). Amerikanske aviser var i gamle dage 80 procent finansieret af annoncekroner, hvilket betød at aviser i sidste ende var lavet for annoncørerne og ikke for læserne (groft sagt). Dette forhold ændrer sig i dag, og i følge The Economist, så lever The New York times i dag faktisk primært af indtægter fra deres læsere.
Herhjemme virker det som om, at de danske aviser endnu ikke har forstået, at det i fremtiden er læserne der kommer til at betale gildet. Hvor er de personlige nyheder? Hvor er kommentarfunktionerne? Hvor er det brugerskabte indhold? Hvor er alle de lækre digitale funktioner, som man kunne bruge til at give folk bedre nyhedslæsningsoplevelser? At gå på nettet og læse Politiken, Berlingske, Børsen, osv (med Information som en lille undtagelse) minder i store træk om at læse en petit-journalistisk, sensationshungrende udgave af den gamle papiravis. Der er strengt taget INGEN fordele ved at læse nyhederne på nettet frem for at læse dem i avisen – tværtimod er det stadig federe at læse papiravisen. Hvilket jo er besynderligt i en verden hvor stort set alting bliver bedre og mere personligt, når det bliver digitalt (rejser=AirBnB, musik=Spotify, Film=Netflix).
Når de danske aviser begynder at lave digitale aviser for deres læsere og ikke til deres annoncører, skal jeg nok også begynde at betale for betalingsmure.
Hej Peter, yderst interessant, jeg vil straks google den artikel, og tak for dine betragtninger 🙂
Hej Sus,
Det er noget vi arbejder på at løse i Memit.
Vi tænker tanker som ‘spotify for aviser’ og inden nogen når så langt vil vi være det sted hvor folk deler deres viden og deler det de har læst. Ikke i strømmen hvor det forsvinder, men i en samling, ja flere samlinger der viser hvad du læser, hvad du finder interessant og hvad der inspirerer dig.
Tjek memit.com – jeg gi’r meget gerne en hånd med at komme i gang.
KH J
Tak Jeppe! Men det skal alle da vide? 🙂 Og ja, jeg sidder og fantaserer om en DanNews-app, hvor jeg for ét abonnement kan læse blandede online-nyheder og købe undersøgende journalistik i form af singles – og hvor jeg får vist reklamer på baggrund af mine interesser – hvis det nu var. Jeg kigger på Memit 🙂 KH/S
Jeg vil ikke betale for at få ubegrænset adgang til jeres website. Jeg vil kunne dele jeres indhold med andre og forvente, at de har en rimelig chance for også at læse det.
Giv mig noget nem mikrobetaling. Skrub af med det abonnement-fixs. Lad “mainstream”-nyheder jeg kan få andet steds være gratis og tag et lille beløb for jeres dybdegående gennemarbejdede artikler og features – et lille beløb der er nemt at betale vel at mærke. Giv mig én knap jeg kan trykke og betale 25 ører (eller hvilket mikrobeløb der nu kan give mening). Bum. Det er nemt og større potentiale for impulskøb.
Det er sikker ikke muligt med dansk lovgivning (opbevaring af betalingsoplysninger osv.) men jeg synes sgu det giver så dejligt meget mening. Og det er nok ikke noget jeg selv har siddet og udtænkt fuldstændigt. Kan ikke huske en konkret kilde, men det er sgu nok nævnt rundt omkring.
Tak for dit input, Søren. Mikrobetaling lyder som en god idé, så man kan impulsshoppe det man gerne vil læse. For det er alligevel mere end for 2 kr besværligt at skulle ud og google og finde et andet sted.
If you wish for to take a great deal from this piece of writing then you have to apply these
strategies to your won web site.
Overdosing on Rare Candies, Steroids and probably some triianng with Arnold Schwarzenegger. I mean, that thing looks like it just ate the whole Grodfglockner (the hichest mountain of Austria)! And the rest of the Hohe Tauern as well too