I går havde jeg besøg af min far. Vi havde ved en tidligere lejlighed talt sammen om det brev, som vi begge, som selvstændige erhvervsdrivende, havde modtaget fra Erhvervsstyrelsen – om den digitale postkasse. I går sagde han: “Jeg har taget papirerne med. Måske ville du hjælpe mig med at oprette den?” Selvfølgelig ville jeg det, så vi gik sammen ind til computeren. På overfladen kan dette scenarie ligne en triviel situation, om en ældre mand, der skal til at lære at acceptere, at han har brug for hjælp. Men jeg synes, at der er noget mere på spil. En lovgivende forsamling, der i vækst-fråde marginaliserer store dele af befolkningen. Veluddannede mennesker, der tror at alle mennesker har fået lange videregående uddannelser og har råd til computere; og en digitalisering, der er en service-berigelse for dem, der allerede er meget ressourcestærke, og en fornærmende og invaliderende serviceforringelse for visse grupper af den skattebetalende befolkning.
Min far fylder 73 år her om 10 dages tid. Han er født og opvokset på Vestsjælland. Der er mange der ikke er klar over det, men det er ikke så forfærdeligt længe siden at Vestsjælland forlod feudalismen og trådte ind i den industrielle tidsalder. Derfor har min far, som utallige andre i hans situation, overtaget det fædrene husmandssted og haft et arbejde som smed/arbejdsmand i maskinerne om dagen, og været bonde om aftenen og i weekenderne. Ikke noget vildt. Bare lidt afgrøder og et par fedekalve i tiden da jeg og mine søskende var børn; senere blev det juletræer. Vi taler om et niveau der er så beskedent, at det ikke har købt ferier til sydens sol (aldrig, faktisk), men om et niveau der har gjort, at mine forældre har kunnet købe en ny sofa, når den gamle var udslidt og at der var nok, når de skulle holde en konfirmation.
Derfor har Fatter altid haft et cvr-nummer. Frihedstegnet, der betød at man, udover at befinde sig på samfundets nederste trappetrin, og den fastlåst lave mulighed for lønindtægt, alligevel havde chancen for at være sin egen lykkes smed: Arbejdede man hårdt, kom der også ekstra i kassen. Følelsen af overklippede Pinochio-snore i min Vestsjællandske barndom var at slagte gåsen til jul. Selv. Ingen ekstra udgifter her. Og stoltheden over at have klaret den var ikke til at tage af manden, selvom hans ulidelige 70’er-unger tudede snot over julemiddagen, fordi gåsen havde været en klappe-gås.
Min far fortæller, at i hans barndom blev aftensmad ofte serveret i eet stort lerfad midt på bordet. Tre børn og farmand (mor var død) havde hver deres træske, som hang på et søm på væggen. Man spiste af det fælles fad (farmand først), slikkede sin ske ren og hængte den tilbage på sømmet. Min far sidder ikke og tuder når han fortæller det – han smiler lidt genert, fordi han godt ved hvad nutiden tænker om det, og samtidig smiler han også fordi tanken om en langt mindre kompliceret verden er et positivt minde for ham. Han kan godt lide enkle ting. Såsom når han var ude på marken med arbejdshesten Lotte spændt for ploven, så kunne han kravle i ly under Lotte, når det begyndte at regne. Han er med andre ord ikke vokset op i et miljø, en tid, et samfund, hvor man forberedte ungerne på globalisering og digitalisering.
Pr. 1. november 2013 er det obligatorisk for alle virksomheder i Danmark at have en digital postkasse, hvori man modtager post fra det offentlige. Jeg har selv været igennem processen og den var ikke ukompliceret for mig. Men alt er jo nemmere anden gang. Så jeg følte mig rimeligt sikker, da min far og jeg gik sammen ind til min computer i går. Han hev en seddel frem hvorpå han med sirlig håndskrift havde påført SE-nummer – og på papiret stod hans tast-selv-kode til SKAT. “Har du din private NemID med?” spurgte jeg ham. Sådan en har jeg ikke, svarede han. “Hvad skal jeg bruge den til?” – “Jamen du skal bestille en NY NemID for at kunne bestille den digitale postkasse”, svarede jeg ham i overensstemmelse med sandheden. “Hvad?” udbrød han. “Det stod der da ikke noget om!”. Det gjorde der faktisk, men jeg så det heller ikke selv, første gang. De kalder det “digital medarbejdersignatur”, men os med enmandsfirmaer læser hurtigt videre, thi vi har ingen medarbejdere.
Vi gik ind på virk.dk/postkasse, hvor registreringsprocessen starter. Jeg angav min fars cvr-nummer og tastede mig igennem det. Da vi nåede til “angiv e-mail-adresse” spurgte jeg min far hvad jeg skulle skrive her? – “Jamen, jeg har ingen e-mail-adresse”, sagde han. -“Jeg kan hurtigt oprette en til dig, far. – “Jamen, jeg aner ikke hvordan man bruger en computer.”
Personligt elsker jeg alt digitalt. Helt tosset med det. Jeg havde EDB i 9. klasse og klæbede mig af uforklarlige årsager til Institut for Humanistisk Informatik på Universitetet, hvor jeg burde have brugt mere tid på Shakespeare’s sonetter. Midt i 90’erne stod jeg i timevis i kø for en halv times adgang til en netværksforbundet computer og derhjemme klikkede jeg løs på min 9″ Macintosh SE. Takket være det danske skattetryk og den medfølgende gratis uddannelse og SU til hjemmeboende fik jeg en studentereksamen og lang uddannelse. Min far sagde “arbejd hårdt!” men han mente “en plads i huset”. Som så mange andre forældre måtte han holde sig på hjertet i chok over oprørske børn, som samfundet fører ad usikre veje. Jeg forlod industrialiserings-samfundet til fordel for informationssamfundet og min far er nu forundret, men også glad, for at have mærkeligt afkom der går rundt og siger “informations-kuratering er kompleksitetsreduktion i det post-moderne samfund”, i stedet for “hvad ønsker Herren og Fruen til middag?”, som ellers, med ret stor sikkerhed, havde været min skæbne.
Så skulle fanden da stå i det – min far har betalt sin skat, og dermed dele af den dyre uddannelse jeg har fået: Lad os bruge det til noget fornuftigt! “Hey, jeg ringer til Erhvervsstyrelsen og spørger hvad man gør, når man ikke har en e-mail-adresse.” Helpdesk har søndagsåbent, står der på virk.dk, siden forrige uges tur i tv-avisen, da Java lavede en opdatering som kom bag på NemID, som derfor ikke virkede, og som førte medierne på sporet af cvr-numrenes pine med den digitale postkasse. I opringningen mødtes jeg af en tele-menu, der først endte i en blindgyde, men ved andet forsøg førte mig til et levende menneske. En ungersvend, der ikke har lavet lovgivningen, sagde: “Ja….. det går selvfølgelig ud over dem, der ikke lige er med på dén med computere” sagt med et meget nervøst smil. Han forklarede også, at det var muligt at få nogen til at være administrator for sig: Man overdrager myndigheden over Nem-ID’en til en hjælper – måske en advokat, måske en datter – og så er det denne person, der nu er administrator af ens virksomheds NemID og dermed også af den digitale postkasse. Det er altså blevet indirekte lovpligtigt for virksomheder at have en e-mail-adresse. Eller have en udgift for at kunne modtage breve fra det offentlige. Interessant.
“Måske skal jeg bare lukke firmaet”, sagde min far. Vi havde talt lidt frem og tilbage om, at når man har en virksomhed, så skal man enten kunne lave et regnskab selv ELLER købe sig hjælp til det. Den præmis er givet. Nu skal en mand som min far altså også blive dramatisk meget bedre til IT på rekordtid, eller finde sig en anden administrator til kommunikationen mellem hans virksomhed og Det Offentlige. Og jeg forstod godt hans tvivl på fremtiden for hans lille firma. Men sig mig engang: Skal han, der nyder sin lille forretning, arbejder som en bæst, drømmer når han ser træerne gro, laver handler, bilag, moms, regnskab, og fanden og hans pumpestok – sættes under administration, udsættes for den umyndiggørelse, fordi han ikke har haft adgang til den form for uddannelse, der gør et menneske i stand til at bruge en computer? Virkelig?
Der er farligt fint i København; ungerne har deres egne iPads og ved hvilke uddannelser og kompetencer der gemmer sig bag de fine titler på mors og fars arbejde. Them kids skal nok klare det. Ork. Også os heldige typer med talent for kommunikation, IT og lange uddannelser. Og de store firmaer, der har folk til den slags. Og uha, jeg ser et vækstende (kvalme påført med vilje) marked for NemID-administratorer og kommunikations-hjælpere. For de IT-kompetencer man forlanger i forhold til Den Digitale Postkasse er IKKE hverdagskost for mange enmandsvirksomheder i det ikke-så-urbane Danmark: De ældre; håndværkerne, der lægger deres fagligheder et andet sted end i IT; find selv på flere. Der er masser. For pokker, i forrige uge skulle danskerne forholde sig til motoren – Java – i NemID’s køretøj. Det er altså ikke hverdags-it-kompetencer, venner. Der er folk, der står op klokken 3 for at passe deres rengøringsjob, deres børn og deres tv-avis 18.30. De administrerer kunder, de udfører arbejdet, de kører rundt i bilen, de køber ind, de regner ud, de sælger. De skal vel IKKE bruge deres søvndrukne aftener på at rode med NemID, for at få post fra staten? Eller betale en administrator for at gøre det? Come on. Var der ikke noget med at vi gerne ville iværksætteri? Var der ikke noget med, at vi gerne ville have at ældre forblev erhvervsaktive? Skal der ikke være valgmuligheder?
Personligt glæder jeg mig vildt til alt er digitaliseret. Hell, jeg vil have en chip i nakken og en teleport. Men jeg kan VED GUD ikke fatte at vi er så fattige, at vi ikke har råd til, at digitaliseringen sker i et organisk tempo. Som min far siger “mange af dem ude på den anden side af Røsnæs, de kan slet ikke få ordentligt internet.” Det er Vestsjællandsk for: Infrastrukturen er ikke på plads i hele landet endnu, Digitaliseringsstyrelse. Vent. Lige. Lidt.
Hvorfor skal skattebetalende, ikke-IT-kompetente enmandsvirksomheder udsættes for så voldsomt et benspænd? Hvorfor så voldsom en serviceforringelse for dem? Er vi i dette land så fattige – virkelig? – at vi ikke har råd til at man som virksomhed kan modtage kommunikationen fra det offentlige, på den måde som man ønsker? Det er okay med mig at der presses på i form af undervisning i IT i skolerne og hjemme ved Netflix-alteret, skønt!
Men de private virksomheder kender kunderne så de siger: “HEY du kan få fat i os aaaaallevegne! Du kan skrive på facebook, twitter, en e-mail, en brevdue, ring til os, kom ud og besøg os, vi afkoder din pergament hvis det er nødvendigt.” Og den anden vej rundt. Hvorfor går staten den anden vej? Så skal jeg emigrere for at skifte “leverandør”?
Nu endte min far og jeg med at bestille en Nem-ID til hans endnu ikke oprettede digitale postkasse, og vi angav bare min mors e-mail-adresse som hans. Lad os sige at de har fælles. Men min mor er en meget nødtørftig bruger af en computer og det bliver næppe hende der skal administrere min fars lillebitte virksomhed. Og hendes e-mail-adresse er i sagens natur ikke registreret på min fars cvr-nummer. Gad vide om vi har gjort noget ulovligt? Nå, men det er ikke løsningen på min fars specifikke problem jeg er ude efter.
Jeg er ude efter at vi taler om, at Staten har indført ved lov, at det kommer til at koste at modtage post fra det offentlige for ikke-IT-kompentente enmandsfirmaer. Enten i tid eller i penge. Hele snakken om *kvaliteten* af NemID og kommunikationen omkring Digital Postkasse er også vigtig, men er tærsket andre steder.
Hvad kommer dette til at betyder for iværksætterlysten hos de ikke-IT-uddannede? Er det bare et plaster der skal flås af over de næste par år? Skal vi bare komme over det og sige, “nåmen det er så bare en ekstra fast udgift”.
Det er okay, hvis det er, Det Offentlige. Men så meld det ærligt ud.
Opdatering: Selvom tiltaget er lovpligtigt *skal* du som bruger godkende vilkårene for digital postkasse. De indbefatter blandt andet: “Vi er ikke ansvarlige for tab som følge af; a) driftsforstyrrelser, der forhindrer anvendelsen af systemet, herunder servernedbrud og virusangreb”. Så selvom du ved lov skal bruge systemet, er det dit tab, hvis systemet fejler.
Terminologi:
Digital Postkasse – en sikker digital postkasse hvori virksomheder skal modtage post fra det offentlige. Fra 1. nov påbudt ved lov.
Digital medarbejdersignatur – Jeg ved stadig ikke hvad dette er – jeg tror det er dét, der viser sig at være….
NemID til virksomheder – IKKE det samme som …
NemID for erhverv – det er bankernes NemID-system til virksomheder. Du kan kun logge på netbank med det.
E-boks – dem, der sender dig en velkomstmail, når det er lykkedes dig at tilmelde dig den digitale postkasse og hvis system du altså tilsyneladende bruger. De er forøvrigt ejet 50% af PostDanmark og 50% af…
Nets DanID – dem, der også laver digital medarbejdersignatur.. [gå til nr 2 fra toppen] og de er ejet af bankerne. Det, der altså ligner et nogenlunde statsligt sikkerhedssystem har altså en ejerkreds der har en interesse i at udstede flere og flere papkort med nøglekoder på. Spændende.
Spændende “take” på hele snakken om NemID, Digital Postkasse og hvor SVÆRT det egentlig har været. Men faktisk usandsynligt godt skrevet, Suzy 🙂
Det interessante er jo netop, om man virkelig ikke har tænkt over konsekvenserne bag det her cirkus?
Mit skøn vil være, at 5-15% reelt aldrig vil komme på Digital Postkasse, for ud over selvstændige enkeltmandsfirmaer som din fars, er der et utal af foreninger, som aldrig bliver dus med papkort, mail og computere.
Jeg er selv ret it-kyndig, men alligevel løb jeg – uforskyldt – ind i problemer med oprettelsen af Digital Postkasse http://www.dr.dk/tv/se/tv-avisen/tv-avisen-836#!/00:10:38
Det får mig til at tænke: Digital Postkasse er i min verden et eksperimentarium i stor målestok, som det offentlige skulle have testet i langt højere grad. Og ikke mindst; afvejet om det overhovedet er noget alle SKAL tvinges over på? Hvad er meningen?
/Jesper
Man forstår jo godt at vi skal spare nogle træer og så videre – men tanken om ét system er meget sårbar og så er der alle dem, der ikke lige er med. Det er et drømmescenarie og vi er der ikke helt endnu. Tak for dit bidrag 🙂
Word. <3
Wörd!! <3 selv
Så sandt, så sandt. Jeg fatter hat af det hele, selvom jeg er en form for ok rent digitalt ellers.
Tusind tak Stine 🙂
Perfekt skrevet. Tak for dét.
Selvtak, og tak for læsningen 🙂
Problemet er at digitaliseringsstyrelsen kun kigger på deres betalende kunde i første led (staten) og ikke dem i anden led (dem som betaler skat til staten). Hvis man kan spare fem kroner/minutter hos første led, er det tilsyneladende ligegyldigt om det koster 50 kroner/minutter hos andet led.
Det er ufatteligt småt tænkt. Jeg er sikker på at den samlede udgift bliver større end besvarelsen.
Det ville være interessant at se regnestykket. Det er jo lavet – det ved vi, for der er garanteret truffet beslutninger på baggrund af det. Men hvad har man glemt at regne med? Tak for bidrag 🙂
Enig Thomas (og Susanna, naturligvis). Det er fuldstændig samme tanke som man ser andre steder i (nok især de store offentlige) systemet. Fx al den ‘selvbetjenings-kultur’ som sniger sig ind på uddannelsesinstitutionerne. Jeg kan rante meget længe om det, men vil undlade det her. Men det er samme tanke: man indfører alskens ‘selvbetjening’ for at spare penge i de administrative led, ganske uagtet at andre mennesker skal bruge meget længere tid på at udføre samme opgaver og ganske uagtet at dem, man forsøger at spare hos, bagefter skla burge uendelig tid på support.
Jeg plejer at referere til det som management-versionen af molbohistorien med storken i marken… det her er lidt det samme.
Det, Thomas sagde, med vinklen at der kan være besparelser og fleksibilitet at vinde ved digitalisering, men problemet er at systemerne designes med forvaltningens, ikke borgernes behov som udgangspunkt.
Hej Susanne.
Hvor er det en fin artikel! NEM id er en katastrofe, fordi det åbenbart slet ikke er testet. Det tog mig små 5 minutter at fumle rundt i at forstå, at jeg skulle have en medarbejdersignatur som personligt ejet enkeltmandsvirksomhed. Og det er kun starten. Din artikel fortæller, at retorikken om vækstdanmark sker med fare for at tale fuldkommen forbi mange typer af virksomheder, juletræssælgeren fx. som din far. Debatten er vigtig, et opråb som dit er hovedrystende læsning. Tak.
Kære Pia, tak for læsningen og dit bidrag 🙂 / KH Susanna
Super fin artikel.
Meget relevant og velskrevet!
Når din far overvejer at slukke sit firma for at få en mere simpel og overskuelig fremtid, så tænk lige hvor mange der vælger aldrig at starte.
Jeg håber virkelig at vores fællesskab snart indser konsekvensen af, at behandle teknologisk udfordrede, som en ubetydelig minoritet der af trods ikke vil omstille sig.
Tak Kræn, jeg er meget enig 🙂
Vel skrevet! Det gør mig glad, at du sætter ord på det. Især formuleringen en “organisk udvikling” rammer hovedet på sømmet.
Desværre er it blot én af mange hurdler som overses i en voksende kløft mellem det urbane universitetsuddannede Danmark(inkl. mig selv) og de “andre”.
Jeg er selv cand.it’er der i frustration af mine medstudernedes uvidenhed/snæversynethed har puttet på mit cv, at jeg er opvokset på landet i det mørke vestjylland, der ude hvor man ikke kan bestille en taxa og der er 4 kilometer til den nærmeste bus som kører 2 gange om dagen – i hverdagene – og derude hvor der stadig bor mennesker som din far, mine forældre, mine teenage søskende, mine bedsteforældre og unge tilflytter familier der værdsætter både naturen og evnen til at arbejde og klare sig selv og bidrage til samfundet – i et omfang og på en anden måde som caffe-latte drikkende djøf’er opflasket i parcelhuskvarterer ikke kan forestille sig(undskyld udtrykket, men fordomme er gode til at illustrere).
Ikke kun tvungen digitalisering og stadig mere allestedsnærværende globalisering er en hurdle for dem som holder gang i den “derude” i udkantsdanmark. Desværre forstår jeg godt, at de som udgangspunkt er skeptiske over for politikere, konsulenter og andre der tror de kan hjælpe dem med at effektivisere eller blot opfylde lovkrav i deres små velfungerende virksomheder/liv, men som dybest set ikke ved hvad, eller især hvem, de arbejder med.
Løsningen på at bygge bro over den kløft er desværre ikke blot at gøre den digitale postkasse frivillig, men ligger meget dybere, nemlig i at mange veluddannede mennesker kun ser sig selv som brugere uden at kende eller have forståelse for andre samfundslag af hverken byboere, landboer, ghettoboer, ressourcestærke eller problemfamilier, og når de en sjælden gang sætter deres fødder udenfor bygrænsen er det i et sommerhus bestilt på nettet. Mit bedste bud er at droppe highschool året i usa og i stedet tage på landet – eller byen.
Kære Anni, det var et sjovt alternativ 🙂 Jeg er glad for din tilkendegivelse om, at jeg ikke er alene 😉 Tak for dit bidrag. KH Susanna
Han kunne jo søge om fritagelse hos Borgerservice baseret på at han ikke har computer og internet. Så vil han fortsat få posten på normal vis.
Rune – det anede jeg ikke at man kunne – det vil jeg straks undersøge – om det også gælder for virksomhedsejere. Men husstanden har jo internet. De har bare ikke kompetencerne til at bruge det, som loven kræver.
KH Susanna
Hvor er det fantastisk godt skrevet! Nogen skulle hacke folketinget.dk og plastre denne tekst på forsiden og sikre at alle Christiansborgs elektroniske dimser der har adgang til siden, skal være på siden i mindst 20 minutter hver. Før det, fjernes ikke dit budskab. OK lidt drastisk, men jeg mener det seriøst, når jeg synes politikerne skal læse den. (Om de vil fatte det, ved jeg ikke.) Jeg elsker dette indlæg. Du har sagt dét, jeg har haft i en blob i min under- og overbevisthed i længere tid. Jeg var til en heldags seminar om digitalisering i EU tilbage i 2004. Det handlede især om de handikappede. Der var 6 politikere tilstede, som fyrede stemmesøgende gylle af på en panel. En blind mand måtte irettesætte dem, og påminde dem om at DE skulle lytte til publikummet, og ikke omvendte. Og nu er vi her i 2013. Same-o, same-o.
Jeg bliver harme over disse historier. Ja, du ved jeg er helt nørdet og elsker alt med it. Men jeg har også hjulpet ældre familiemedlemmer i lignende situationer. Og jeg kan også se andre meget begavede venner og familiemedlemmer bevæge sig langsommere i it-jonglen simpelthen fordi it ikke er deres kernekompetence. Og det er OK, fordi verden vil være lidt kedeligt hvis vi var alle rene it-nørder. De gange jeg havde et CVR nummer, mærkede jeg IK-points lække ud af ørerne bare jeg skulle logge ind på Skats site. Det kunne jeg ikke finde ud af. Hver. Eneste. Gang. OK, jeg fandte ud af det, men jeg skulle kæmpe med det HVER gang. Hvem pokker har skrevet deres tekster??! Jeg har også problemer med “Digital medarbejdersignatur”. Jeg forstår ikke kancellisprog, eller hvad det er for volapyk de skriver. Godt nok er jeg udlænding, men alligevel. Så uvidende er jeg ikke, men jeg gi’r tabt. Jeg bliver ved KUN fordi jeg er it-nørd og vil knække gåden og fordi det er tvang. Hvis Det Offentlige var et privat firma, havde kundeflugten gjort den bankerot på ingenting. Og når jeg kæmper og har det skidt med det hele, tænker jeg “gudskelov jeg har lidt viden om it”. Og så tænker jeg ALTID på alle dem som jeg VED ikke kan klare det. JEG tænker på folk som din far hver gang – HVER gang – jeg møder sådan noget ikke gennemtænkt lovgivning om it og den medfølgende håbløs dårlig it-programmel, og jeg får det skidt. Hvorfor får ophavsfolk – dvs politikerne især – det ikke skidt? Hvorfor tænker de ikke på din far hver eneste gang de laver et sjovt tiltag på Christiansborg. Og hvis de gjorde, vil de så handle på en mere hensigtmæssig måde, og møde med din far og andre og lytte til deres behov og give dem plads, det plads vi absolut har råd til?
Kære Karen, tusind tak for dit gode bidrag. Lige som dig synes jeg at det er vigtigt at pointere, at det ikke er mangel på omstillingsparathed vi lider af – men nærmere den bekymring man som specialist kommer til at lide af, fordi man netop, på grund af berøringsfladen, kan se hvor mange der kæmper med det. Tak igen 🙂 / KH Susanna
Meget vel-brølt!
Systemet tager ikke udgangspunkt i brugeren. Umiddelbart er jeg både forandringsparat og villig til omstilling, men dansen med NemID og digital postkasse har været lige så stiv, som den Allan Simonsen præsterer i Vild med dans dog blotlagt for humoristisk islæt.
Kære Monica – haha – meget velformuleret! 🙂 Tak 🙂
Suk ja… Sidder her og er ved at eksplodere over NemID, Digital postkasse, medarbejder signatur og ting, der ikke virker. Lavede en lille collage over den første halve time, der blev spildt med det
https://plus.google.com/117817328157765991692/posts/PEi8FiHVnU6
Deprimerende læsning, men godt forfattet. Gid nogen ville tage hånd om den her fadæse.
Tak Morten, uanset frustrationen, så er det rart at høre, at man ikke er alene. Tak for collagen! 🙂 /KH Susanna
Tak, Susanna. Knageme velskrevet. Jeg forstår din indignation og støtter den. Som læge oplever jeg dagligt knas med sundheds-IT. Og digital medarbejdersignatur har en særlig plads i min galdeblære. Bestillingsprocessen er jo så snørklet, at man nemt taber overblik over breve, koder og mails, at hele processen ofte skal starte forfra. Hurra i store anførelsestegn for, at patienterne skal ligge og vente, mens vi fumler med den slags. Du har en allieret!
Kære Emil, takker mange gange 🙂 Jamen altså.. det er jo dobbelt så bekymrende når det kommer til sundhedssystemet, her er folks liv jo på spil og – ikke mindre vigtigt – arbejdsglæden for de mennesker, der tager sig af de syge.
Jeg forstår simpelthen ikke.. var salgsargumentet for NemID ikke, at vi borgere kun skulle have ét papkort som vi kunne bruge til det hele? Jeg har tre. Min mor sagde så i øvrigt lige: “hvad når vi dør? Så skal de voksne børn ligge og rode med vores NemID og logge ind på 10 forskellige sites for at finde ud af, hvad der er af pension, gæld, arv, skat, BBR, breve fra det offentlige?” Æh… det ved jeg sørme ikke… 🙂
Nå – tak igen 🙂 / KH Susanna
Vel skrevet, Susanna! Jeg sidder i en kommune, hvor jeg blandt andet digitaliserer gamle papirblanketter og gør dem mere strømlinede og nemmere at forstå, så jeg har også en del af problemstillingen tæt inde på livet. Jeg har det som du mht. til det digitale, men jeg er bekymret for, at vi prisgiver en gruppe, som ikke har magt til at ændre noget.
Fra mine selvstændige venner og bekendte ved jeg også, hvilket cirkus, NemID og Digital Postkasse har været for stort set dem alle. Det virker som om man hos styrelsen komplet har overset, at der findes en (vigtig!) gruppe mennesker, som er deres egen virksomhed. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvordan det må være for folk uden dybtgående digitale kompetencer, men det har du så fint sat ord på her.
Tak for det – jeg vil nu dele indlægget med mit kommunale netværk.
Kære Martin, du er simpelthen så velkommen og tak for dit bidrag. Det er uhyre interessant for mig at vide, at problemstillingen rent faktisk er tilstede, og at jeg ikke bare sidder og forestiller mig ting og sager. Tak skal du have 🙂 Hvis dine kolleger har historier som de ønsker at dele, så er de meget velkomne, jeg læser med stor interesse. KH / Susanna
Fantastisk artikel, Susanna, som jeg straks vil dele. Jeg har også selv bøvlet (ja, jeg er jysk) med den digitale postkasse – som så mange andre. Når man er et enkeltpersons Aps, så passer man ikke ind i nogen offentlig kategori. Enten er man et ‘enkeltmandsselskab’ eller også er man et Aps med ansatte. Bum.
Så jeg har måttet logge på som indehaver, oprette mig som medarbejder, godkende mig selv som medarbejder, og derefter ansøge om postkassen. Undervejs havde jeg så nogle ‘afstikkere’ med sider, der gik ned, og fejlmails som ankom samtidig med bekræftelsesmailen osv. Det er faktisk lykkedes mig at få den berømte postkasse – men jeg er ikke i stand til at guide andre samme vej. Og det er faktisk pinligt, synes jeg. Jeg er nemlig både kommunikationsrådgiver med fokus på webkommunikation OG iværksætterrådgiver, som hjælper nye virksomheder i gang … så hvis ikke jeg sku’ ku’, hvem sku’ så ku’ ku’?
Jeg trøster mig med, at mange andre mindst lige så kloge og dygtige mennesker har oplevet samme udfordringer. Men det gør selvfølgelig ikke problemet mindre. Jeg er helt enig med Karen Mardahl, at dit indlæg – og de mange gode svar – burde være pligtlæsning for de ansvarlige politikere. Jeg vil i hvert fald skynde mig at dele hele smøren, så mine kontakter ser og forhåbentlig læser dette. Kh Hanne Wick
Kære Hanne Wick – tusind tak for dit bidrag her, ja… har du set maleneogdendigitalepostkasse.tumblr.com ? Det er en hylende sjov beskrivelse af den daglige kamp for at få oprettet postkassen 🙂 Malene Hald står bag.
🙂
God weekend – / KH Susanna
Susanna, det er den bedste beskrivelse af hvor stort problemet er med, at digitalisere Danmark førend Danmark er klar. Knaldhamrende godt indlæg, som jeg selvfølgelig støtter 110%.
Jeg håber, at dit indlæg kan nå frem til nogen der sidder på beslutningsprocesserne og som kan råbe højt. Dem som har svært ved at tackle det digitale har muligvis også problemer med at råbe højt selv: I hvert fald når det gælder at gøre opmærksom på sig selv via internet og sociale medier, så det er bare så fedt, at nogen med den rækkevidde som du har, gør opmærksom på det!
Der VAR Malene Hald jo <3 Hej Malene :) Tusind tak - både for kommentaren og dit eget projekt http://maleneogdendigitalepostkasse.tumblr.com/ som på en eller anden måde har vendt det hele til noget positivt for mig 😀
(Viser den til Daddy Cool ved førstkomne lejlighed)
KH Susanna
Susanna for president!!
100% støtte herfra!
Super godt skrevet indlæg. Ikke nok med at det bliver digitaliseret, men at det skal være så besværligt, så selv IT kyndige mennesker kan have svært ved det. Det er mig en gåde 🙂
Tak Jacob 🙂 Ja, det er lidt mærkeligt.. Jeg har tre papkort til NemID nu… det er altså noget crap. Det er skandaløst at man ikke kan bruge den NemID man een gang har fået til sin netbank/erhverv.
Oh well 🙂
Kære Susanna, tak for at bruge kræfter på at formulere hele den situation, som utallige mennesker sidder i. Utallige mennesker, der har den profil din far har: Som arbejder, yder, klarer deres, hiver penge hjem til samfundskassen. De er mange, men desværre ikke store, og regnes derfor ikke. Men mange bække små..
NEJ, det er ikke dig der sidder og forestiller dig ting og sager, det ved Gud det ikke er. Det her er ganske enkelt et eksempel på foragt for en gruppe, som uden at gøre det store væsen af sig er med til at bære den kollektive opgave i samfundet. Og når de så har gjort det, hånes de som tak.
Helt i overensstemmelse med tidsånden bøjer den enkelte det går ud over som oftest nakken og husker sig selv på, at hun/han nok heller ikke er så klog.
Disse overgreb, som er, hvad jeg vil betegne det som, må jo komme af en grund. Personligt har jeg besluttet at gøre hvad jeg kan (det er svært!!) for at undlade at bruge energi på at blive så stjernerasende over disse helt åbenlyse overgreb, og i stedet vende blikket mod, hvad de faktisk gør godt for. Hvad er det gode ved dem?
Jeg mener, der i Danmark i disse år bygges op til et større opgør med et magtapparat som helt tydeligt har mistet al forbindelse til virkeligheden, og som har mistet fornemmelse af, hvem der er til for hvem. Det er den her beskrevne situation bare ét af talløse eksempler på.
Men danskere er ikke specielt krigeriske af natur, det er svært at få nogen op af stolene, og viljen til at finde sig i urimeligheder er stor herhjemme. Der skal kort sagt skarp lud til skurvede hovedet – der skal meget til, før der for alvor er nogen, der finder på at banke i bordet og sige, at NU ER DET NOK!
Men magtapparatet arbejder på sagen. Målrettet og med stor kreativitet. For magtapparatet er som et grænsesøgende barn – det BLIVER VED indtil nogen siger stop. Og det tidspunkt vil komme, det er uundgåeligt. Elastikken vil springe. Jeg glæder mig til det, vil gerne være med, når det sker – og produktionen af kærrerne er sat i gang allerede.
Always look on the bright side of Life.
Kærlig hilsen
Birgitte
Kære Birgitte
Gamle jas!!! Hvor skønt at du lige dukker op 🙂 Tusind tak for at du har læst med, og tak fordi du tager dig tid til at bidrage. Der er mange i alle aldre, der har det som min far. I denne sammenhæng repræsenterer han nemlig ikke bare den “gamle” generation, men også den manuelt uddannede, eller hvad man skal sige. Ja, jeg har jo sådan set sagt det hele. Min far sagde i øvrigt lige selv her den anden dag, at han tænkte da, at det ville afholde unge håndværkere fra at blive selvstændige. Hope not, men han har måske ret.
Kærlig hilsen
Susanna
Fornøjelsen er på min side, Susanna, du er jo aldrig kedelig at læse:-)
Du har ret i din pointe, det er ikke aldersrelateret – selv bruger jeg terminologien de fysiske og de ikke-fysiske. Og det samfund, vi nærmer os, er et samfund, hvor der kun er tænkt på den ene gruppe, til trods for at det, der er brug for, er et samfund, der evner at rumme begge dele på lige fod.
Det er jo også der, din far har en pointe, tror jeg, nemlig at også yngre mennesker bakker ud af noget de måske gerne vil, fordi de ikke kan overskue hele det digitale morads.
Smart skal det være, og skævt er det.
Kærlig hilsen
Birgitte