Hvis du gerne vil være speaker

Jeg får en del besøgende her på siden, der har googlet “hvordan bliver man speaker” og “indtale tegnefilm”. Okay.

En speaker er mange forskellige ting: Du kan være reklame-speaker, kanal-speaker, program-speaker, stadion-speaker, tegnefilms-speaker, lydbogs-indtaler, dokumentarfilms-speaker og meget andet. Det er altsammen ret forskellige genrer inden for samme håndværk. Men nogle mennesker kan for eksempel være blændende programspeakere, men elendige kanal-speakere. Fælles for de fleste speakere er, at de er journalister, skuespillere eller musikere. Enkelte afvigelser, selvfølgelig. Som for eksempel mig, der er akademisk uddannet, men – tadah – jeg har brugt meget tid på at spille, synge og lave arbejde i det journalistiske felt.

Jeg har været kanal-speaker på DR1 siden 2001 og der lægger man altså stemme til tv-kanalens identitet – man er “fjernsynet der snakker” når folk ser på DR1. Her speaker man live og skal derudover også kunne en masse andre ting: Redigere video, skrive mundtlige manuskripter, være super struktureret og kunne levere varen, selv når der er 1 million seere eller mere. Der er næsten ingen der ved, at du sidder der, så du skal kunne acceptere, at du ikke bliver berømt af det; din rolle er på een gang meget fremtrædende og bærende og samtidig helt usynlig. Du opdages først, når du mangler eller laver graverende fejl. Her går man i vagtskema og alle dage er potentielt arbejdsdage, weekender, påske, pinse, sommer, jul, nytår og så videre. Der er kun 10-15 live kanal-speakere her i landet (på DR1 og DR2), så det er en svær plads at møve sig ind på (bemærk: “live” – øvrige danske tv-kanaler har for-produceret kanalspeak. Her er det typisk en redaktør der skriver teksterne og en speaker kommer “bare” og indtaler tingene. Tilbage til livespeak): Typisk er man også ret længe i jobbet, fordi det er vigtigt for kanalen at stemmen kan nå at arbejde sig ind i seerne over en årrække, plus, det tager 100 år at oplære en kanalspeaker, fordi man skal kunne så mange forskellige ting, samt have rigtig meget øvning og erfaring. Man skal også kunne udtale tysk, engelsk, fransk og gerne spansk, uden at folk falder ned ad stolen derhjemme – og man skal have en vis portion almenviden, i tilfælde af, at man pludselig skal freestyle ved teknisk uheld.

Min historie med lige præcis håndværket ‘kanalspeak’ er, at jeg lige fra baby-alderen, har efterlignet dem, der talte inde i radioen og fjernsynet. Jeg har bare altid ALTID været ultra-nørdet omkring mundtlig formidling. Som teenager blev jeg lokalradiovært, på universitetet studerede jeg mundtlig formidling på sidefaget retorik og fik stemmetræning, i min fritid spillede jeg en masse teater og fik endnu mere træning i at stå på scener og sige ting, så folk kunne forstå det, jeg sang i et band og gik til sangundervisning og fik endnu mere indsigt i den tekniske side af stemmebrug, jeg studerede diktion med indsigt i fonetik og lydskrift – ja, jeg var den tosse, der sad og slow-udtalte alle danske og engelske konsonantlyde i toget mellem Holbæk og København – og pludselig en dag fik jeg job som speaker på TV2. Hvordan det “pludselig” skete var selvfølgelig igennem netværk og den slags opbygger man når man færdes blandt formidlingsfolk, mens man prøver at blive skidegod til det man laver. Hvilket jeg har gjort siden jeg var 14 år. Nu har jeg selv undervist i speak; havde (i 2011 tror jeg) alle DRs praktikanter igennem et speakkursus og jeg husker tydeligt hvilke af dem, der var gode fordi de havde øvet sig, hvilke der kunne blive gode hvis de øvede sig, og de få, der aldrig ville kunne lære det. Jeg lød også ad helvede til i starten. Så: Øv dig. En anden god ting ved øvning er, at hvis du taber interessen, så er det nok heller ikke noget du skal arbejde med 🙂

Vil du indtale tegnefilm, så anbefaler jeg imidlertid en helt anden vej. Den fik jeg indblik i, da jeg deltog på kurserne Dubbing 1 + 2 på Odsherred Teaterskole. Der var kun skuespillere på holdet, og så mig – og jeg var sluppet ind, fordi jeg netop havde erfaring med at spille og stå på scener. Jeg skrev en drøn-motiveret ansøgning og fortalte om ALT hvad jeg havde lavet, og hvor meget jeg gerne ville med på kurset – og så fik jeg lov. Det er et benhårdt og fantastisk kursus, hvor instruktøren, Lars Thiesgaard, virkelig beder dig om at levere varen. Der er ikke plads til generthed og tøven og pigefnis m/k. Når du bliver bedt om at brøle som en løve på tidskode 01:12:38:xx, så brøler du som en løve på dét sekund og ikke på noget andet sekund. Og du må hellere have teknikken i orden, for du skal sikkert gøre det 20 gange, så du skal vide hvordan man passer på sin stemme. Lars Thiesgaard er dubbingens Grand Old Man og dubber, caster og instruerer selv for Disney, og han giver også en indføring i branchen på dette kursus. Du lærer simpelthen så meget på de dage – jeg anbefaler det kraftigt. Det er også skønt at være sammen med andre mennesker, der tager løvebrøl på tidskode 01:12:38:xx dybt alvorligt – det er der ikke så mange andre, der gør 😉 Og sidst, men ikke mindst, så lærer du også andre dubbere at kende og opbygger dig et netværk i branchen. Gør det.

Vil du være reklame-speaker? Her er der ikke rigtigt nogle klare retningslinier – jeg har engang været ude for, at et reklamebureau søgte efter en, der bare lød “som en flink fyr”. Men hvis du vil leve af det, og det er der meget få der kan, så jeg mener nok mere “arbejde med det” – så start med at optage dig selv. Og lyt. Gentag 1000 gange. Få eventuelt noget undervisning. Når du er klar til at prøve at sælge varen, så lav en demo med dig, der speaker i en god mikrofon på en tre-fire forskellige måder og send demo-filen til lydstudierne; det er nemlig tit dem, der tilbyder reklamebureauerne speakere. Du skal google “post-produktion” eller “post production denmark”, for det er dét man kalder efterbearbejdningen af spots og det er her speaken kommer på. Med hensyn til betalingen, så anbefaler jeg meget at bruge Speaker og Indlæserforeningens satser. Og HUSK at skrive på kontrakten hvor mange år din speak må bruges. Jeg kan skrive under på, at det er ganske forfærdeligt når din stemme stadig kværner løs i en møg-elendig reklame 7 år senere, hvor du er et helt andet sted i dit liv.

Lydbogs-indlæsning har jeg endnu ikke personlig erfaring med, for de gange jeg har fået det tilbudt, har jeg været nødt til at sige nej pga tidsmangel – det er nemlig enormt tidskrævende at indtale lydbøger. Når man indlæser en lydbog arbejder man typisk 3-4 timer om dagen i flere uger og det er meget hårdt arbejde der kræver dyb koncentration og god viden om stemmebrug – ellers ender du som en meget hæs historiefortæller på sidste side. Igen – optag dig selv med en god mikrofon, og send en motiveret ansøgning – og vær opmærksom på, at du skal kunne sætte et par uger af ad gangen.

Generelt: Vil du være programspeaker er det en god ide at kontakte produktionsselskaberne – det er dem, der bruger programspeakere. Og så fremdeles. Kort sagt: tænk over hvem der måske brugere speakere. Og tænk over, om du kan levere varen. Øv dig og køb dig noget undervisning. Lad være med at tro, at hvis man kan tale, så kan man også være speaker. Jeg ved ikke noget værre end folk uden erfaring på området der siger til mig: “Kan du ikke også skaffe mig et speakjob?”, hvilket er det samme som at sige “dit job må man kunne gå lige ind fra gaden og udføre” hvilket er totalt respektløst – og forkert.

Hvis du gider at øve dig, modtage undervisning, lave en demo og tænke over dine priser, så er der også arbejde at få for de meget vedholdende. Nu har jeg nævnt undervisning et par gange – hvor kan man få det? kan jeg høre dig spørge. Jamen der må du lige google “undervisning i reklamespeak”, det gjorde jeg og fandt Torben Sekovs side – det ville være genialt at få undervisning af ham, for han har da netværk alle vegne. Lydbøger, reklamer og dubbing. Det tog mig 4 sekunder at finde en – you can do it too 🙂

Held og lykke! Jeg besvarer gerne spørgmål i kommentarfeltet.