Sådan konverterer du en profil på Facebook til en Facebook-side

Susanna til blogOpdatering pr. 2023: Det er ikke længere muligt at konvertere en facebook-profil til en facebook-side.

 

OBS – indlægget her er ikke opdateret til 2021. Mange af principperne duer dog stadig, men skærmbilleder er forældede.

Der er teknisk set tre forskellige “sider” i facebook: Profiler, Grupper og Sider. Det er tre vidt forskellige ting. Profiler er for privatpersoner, grupper er noget flere privatpersoner har sammen, og Sider er til professionel brug for virksomheder, brands, offentlige personer osv.

Hvis du er i den situation, at du er blevet en offentlig person, eller hvis din profil efterhånden mere repræsenterer din virksomhed end din person – så er der grund til at overveje at omlægge profilen til en side. Det er facebooks retningslinier, at en personlig profil ikke må repræsentere andet end privatpersoner, men ud over det kan der også være andre grunde til at få en professionel side. Den kan nogle ting rent teknisk, som profilen ikke kan: Du kan have så mange fans du vil på facebook-siden og du skal ikke konstant forholde dig til venneanmodninger. Siden har også gode redskaber til moderation, måling og planlægning af opslag. Men det er et helt kapitel for sig selv at opveje for/imod om man skal have en side. Det her indlæg er for dem, der ved, at de vil omlægge deres profil til en side.

Værd at vide inden man gør det

Man skal vide, at man IKKE får sin “væg” med over på den nye side i konverteringen – dvs. den er tom for historier, når man starter op. Man kan heller ikke overføre hvilke firmaer, aviser, velgørende sager, man har liket, så det må man gøre på ny fra den nye side. Men man kan få billeder og venner kopieret over. Og når man har en side på facebook er det nødvendigt at man også har en profil “inden i” som administrator; derfor han du efter omlægningen to tilstedeværelser på facebook: En privatprofil, som du kan gøre så privat som du vil, og en offentlig side, med gode redskaber til offentlig/kommerciel brug.

Jeg har gjort dette en del gange for “offentlige personer”, og indtil for nylig foregik det sådan, at profilen forsvandt i den proces, hvor man lavede den om til en side. Men heldigvis har Facebook nu ændret værktøjet til denne omlægning, således at der nu genereres en ny side ud fra profilen, og jeg har lige været igennem processen et par gange. Det er sårbar grund, for hvis man piller ved sin facebookprofil, og man ikke helt er sikker på hvad man laver, så kan man miste mange års arbejde. Derfor tænkte jeg, at jeg ville dele erfaringerne:

Sådan foregår det

Sid ved en computer – mobil duer ikke.

Log ind på den facebookprofil, der skal genereres en side ud fra.

Indsæt denne adresse i browseren: https://www.facebook.com/pages/create/migrate/

Nu ser det sådan ud:

konverter

 

Tryk på knappen: Get Started.

Nu ser det sådan ud:

 

Konverter 1 uden navn

 

Det, der er af absolut største vigtighed her er, at der burde være byttet om på de to nederste beskeder. Det vigtigste er: Der sker ikke noget med din profil – du kan stadig bruge den, den dør ikke. Det næst-vigtigste er: Du får 14 dage til at overflytte venner og billeder fra profilen til siden. Efter de 14 dage har du ikke den mulighed mere.

Nu klikker du på KOM I GANG og så ser det sådan ud:

Konverter profil til side 2

 

Som du kan se havde en test-profil, Test Mig, kun een ven – og det var Ægte Mig. Jeg tog nu denne ven og valgte, at den ven skulle flyttes fra profil til side. Det er et lidt misvisende ord, for det er ikke en flytning – det er en kopiering. Ægte Mig og Test Mig var stadig venner efter “flytningen”. Derefter valgte jeg at to billeder skulle flyttes med over og SVUP.

Jeg havde herefter en ny side med titlen “Test Mig”,  med Test Mig-profilen som administrator inden i. Jeg var automatisk blevet placeret i “lokal forretning”-kategorien, men den kunne jeg nemt ændre til fx “offentlig person”.

Ægte Mig fik en notifikation om, at jeg var blevet fan at Test Mig, og da Ægte Mig gik til siden, var “synes godt om” ganske rigtigt klikket af, (uden at jeg havde gjort det i hånden). Det gik altså glat med min test.

Men

Jeg vil dog sige, at jeg også har prøvet at bruge konverterings-værktøjet for en person, der gerne ville holde sin profil privat, men var blevet venner med alt for mange som i virkeligheden var fans. Derfor skulle profilen være privat og der skulle en offentlig side til. Det var derfor oplagt at bruge konverterings-værktøjet.  MEN – her kom kun 97 af de 5000 venner med over i værktøjet. Ingen forklaring. Ingen synlige fejl. Halvandet døgn senere dukkede de pludselig op, men jeg ved ikke om det var værktøjet der pludselig virkede alligevel bare med lidt forsinkelse, eller om det var Facebook der hjalp mig – jeg havde skrevet til dem om fejlen.

Så. Der kan altså være startvanskeligheder med det nye værktøj, det er en lidt “messy” proces. Sørg for at tage screendumps før og undervejs, så du kan huske hvad du har gjort, hvilke valg du har taget og hvordan det så ud.

Held og lykke.