Lidt læsestof om trolling

Hvis vi skal kunne diskutere og debattere online med hinanden på en ordentlig måde er det vigtigt, at værten for debatten kan skabe en fin balance mellem ytringsfrihed på den ene side og fravær af krænkelser og privatlivets fred på den anden side. Der skal tages nogle svære beslutninger om værdier, retningslinier og moderation i et online-forum. Og til det formål kunne det være en fin idé at sætte sig grundigt ind i de mekanismer, der er på spil i den digitale kultur, også ovre i de mørke hjørner. Vi er nødt til at vide, hvad vi har med at gøre, så vi kan gøre det godt for de 99%, der kommer med fred. Det er hård kost at beskæftige sig med, men egentlig strengt nødvendigt, imho.

Så her er lidt godt om emnet, som jeg har læst på det seneste – tænkte jeg ville dele :)

Psykology Today skrev for nylig om en undersøgelse, der viste at “Internet Trolls Are Narcissists, Psychopaths, and Sadists“. Som overskriften afslører er resultatet af undersøgelsen den indlysende tendens: At dem, der nyder at se andre lide på nettet, også er dem, der kan lide det “i virkeligheden”. Således er der sammenfald mellem dem, der siger, at det sjovelse på nettet er “trolling” og dem, der i personligheds-test giver udslag på sadist-barometeret. Hvad kan vi bruge denne viden til? Mit bud er, at vi kan have denne viden i baghovedet, når vi håndtere vanskelige moderations-sager på nettet. Konflikthåndtering er vanskeligt til hverdag, men er der en sadist, eller sågar en psykopat involveret, kan man have i baghovedet, at der muligvis ikke er rationelle årsager til grund for balladen. (Akademisk abstract kan læses her, hvor selve den videnskabelige artikel også kan købes for $35.95).

Så kan man hos vox.com læse “Confessions of a Former Internet Troll” (sep. 29 2014), hvor Emmet Rensin dels beskriver lidt af stemningen i et troll pack, og dels har et interessant take på udviklingen i trolling: Han mener at fænomenet har ændret sig over tid. En af artiklens nøglesætninger er:

“It’s why trolling isn’t really trolling anymore. The motive isn’t sublimated. The rage is bare. Trolls don’t expose the vanities of the world these days; the world exposes the vanity of trolls. I don’t know if it will ever go back to how it was.”

Hans betragtning går altså ud på, at trolling-kulturen tidligere havde den funktion at blotlægge forfængelighed i omverdenen; nu – mener han – er trolling så usofistikeret, ureflekteret og primitivt, at handlingerne mere udstiller trolls’ egen forfængelighed. En interessant betragtning; det må være op til den enkelte om man synes, at han har ret. Her hvor jeg sidder tænker jeg over, om det måske i virkeligheden ikke hele tiden har været det samme.. Emmet er bare blevet ældre og reflekterer med sin personlige modning anderledes over mobning og chikane, end han gjorde tidligere i livet. Skal ikke kunne sige det.

Sidst, men ikke mindst, har Mashable en artikel om dem, der sidder i den anden ende af hele miseren og som tit bliver glemt og klemt, (fordi aggressor og offer har de mest fremtrædende roller): Moderatorene. Dem, der skåner os andre fra at se det værste. (Det betyder jo så, at de har set det først). Den fremragende artikel  “When Your Job Is to Moderate the Internet’s Nastiest Trolls” tager udgangspunkt i en moderator/community managers arbejde og bevæger sig forbi eksempler på hvad sådan en udsættes for, de svære beslutninger der skal tages og ikke mindst: hvad det gør ved et menneske dagligt at blive eksponeret for had, galde, ubærlige billeder, og så videre. Forskeren Elisabeth Englander sammenligner det, som moderatorer skal kapere og håndtere, med det som politibetjente og sygeplejersker skal håndtere: Billeder af lemlæstede kroppe på nethinden, profaniteter, hadefulde ytringer, ustyrlig vrede, trusler og voldsomhed – menneskets værste sider. Dertil kommer selvfølgelig de personlige trusler som moderatorene / community managere selv, på trods af de svære overvejelser de normal gør sig inden de sletter et opslag eller en kommentar, udsættes for, fra utilfredse skribenter. Artiklen indeholder (på desk-top) også et par dilemmaer, som man selv kan prøve af: Hvilke ytringer ville du lade slippe igennem i et fællesskab, hvor dine værdier skulle herske?