JA, du skal moderere på Facebook. Og gerne andre steder.

Jeg er så træt af, at folk finder sig i alt muligt hø på nettet. Senest har jeg i dag set Zenia Stampe beskrive på Facebook, hvordan hun har fået en decideret dødstrussel, der i Zenias skrivende stund havde ligget offentligt på b.dk i 2 dage. Det er vistnok på denne kronik og kommentaren er vistnok fjernet nu. Men enkelte af de andre kommentarer er også dejligt grænseoverskridende, så dem kan man da altid hygge sig med; Jeg har plukket lidt stemning fra kommentarfeltet: “Ordgylle, radiGALNING, tåbeligt, Zylfiden, føj, sygelig, vanvittige, landsskadelige stympere” og et andet bredt udvalg af nedladende tonefald og vendinger. Det er overalt i avisernes kommentarfelter og politikerne vånder sig på Facebook, over alt det crap de får smidt i hovedet – og finder sig i. Som begrundelse ser man altid “der er altså stadig ytringsfrihed i dette land, jeg siger hvad der passer mig”.

Der er ytringsfrihed i dette land, men Facebook er ikke = Danmark

Facebook er et privat, amerikansk firma med egne, skrappere, regler. Når man administrerer en facebookside, er man forpligtet til at moderere – alt hvad der hedder at genere, true, mobbe, spamme og i den boldgade, skal der tages hånd om. Betingelserne for at have en facebook-side, hvorfra man kan facilitere kommunikation mellem mange mennesker, stiller kravet: “all content on Pages must comply with our Community Standards.” (Hvis du har en Facebookside og du ikke har læst betingelserne for den endnu, er du en lille klovn og bør gøre det nu – HER). Og hvad er Facebooks community standards så? Hvis du ikke allerede har klikket, så står de lige her og er også obligatorisk læsning, kære politiker, bruger, virksomhed (Tivoli), men essensen er, at alt det crap med had, racisme, krænkelser, mobning, grov opførsel – det skal modereres og indberettes til Facebook – for fællesskabets skyld.

Forstår du hvad jeg siger? Hvis du har en facebookside, så bryder du Facebooks regler ved at UNDLADE at moderere, holde orden og sikre trygheden. Du må ikke facilitere at gæster på din side overfalder hinanden. Du har et ansvar. Og hvis du synes, at Facebooks regler harmonerer dårligt med den danske ytringsfrihed, så kan du ikke bruge Facebooks gratis tjenester. Sorry.

De brugere af Facebook, der skriver dødstrusler, racistiske bemærkninger, hadefulde udtalelser, osv. osv. bryder også betingelserne for deres deltagelse i det store sociale samvær på Facebook; det står lige her i betingelserne for brug af tjenesten i hele stykke 3: Safety.

Du er lejer af en lejlighed i en bygning, som Facebook ejer

Jeg plejer at bruge det billede, at du som Facebookside-ejer er lejer af en lejlighed i en bygning, som Facebook ejer. Det kan da godt være, at det er helt fint i forhold til dine husregler at fyre høj musik af til klokken 4 om morgenen, og du undskylder dig måske med “mine gæster ville bare danse og give den gas”. Men det er ikke i orden ifølge udlejer, der er nødt til at tænke på HELE bygningen og den fremtidige kultur i bygningen. Men hvad hvis en gæst overfuser en anden gæst til din fest? Hvilken slags vært er du så? Alle kigger over på værten (det er så dig): Hvordan må man opføre sig her? Det er kunsten der hedder community management, og det er på een gang en meget kompleks affære, og samtidig meget enkelt. Jeg har kogt det ned til een tommelfinger-sætning: Du må mene hvad du vil, men du må ikke opføre dig som du vil.

Du må mene hvad du vil, men du må ikke opføre dig som du vil

Sagen er nemlig den, at det handler om at kunne færdes i tryghed. Så snart man sondrer mellem holdninger og adfærd giver det mening. Vi synes det er meget svært, fordi næsten alting er sprogligt (skriftligt) på nettet, så hvad er sproglig adfærd? Det er der nok nogle forskere, der kan sige noget fornuftigt om – fx. forklaringen, som sprogforskerne kender, der definerer en “talehandling” som en ytring, der har “ikke-sproglige” konsekvenser –  det er langhåret og vi vil allesammen gerne vide mere om det, men lige her og nu, kan man altid kan starte med at sige, at sproget skal være sobert.

Brug dit filter på din facebookside og skriv de ord i det, som du ikke vil acceptere. Hvis du ikke har været backstage på din facebookside, hvor dit filter er, så er det på tide. På en meget velbesøgt Facebookside, som jeg var ansvarlig for i foråret, accepterede vi ikke ord som “pik, kusse, kneppe, spasser” og så videre. Indlæg med disse ord i, blev automatisk skjult på siden. Hvorfor? Fordi der kom BØRN på siden? Nej – fordi der kom GÆSTER på siden og alle skal kunne færdes og komme til orde i fred og ro, uden at støde ind i nogle af de ord. Det er bare ikke nødvendigt. Det er mig, der som community manager, tager det ansvar og siger: “Nix. Beskyttelse af fællesskabet er min 1. prioritet og hvis du ikke kan være her, uden at true og genere andre, så kan du ikke være her. Sorry. Vi overholder Facebooks regler.” Man må gerne være uenig med andre brugere, men man må ikke kalde nogen for en spasser. Og så er dén ikke længere. Bemærk: Ingen beder dig om at ændre din holdning. Ingen “censurerer” din holdning. Det handler ikke om din holdning. Det handler om din opførsel. Du må gerne sige “jeg er fuldstændigt dybt uenig med dig, og jeg kan slet ikke sætte mig ind i din tankegang” men du må ikke sige “fuck dig” selv om om du måske forsøger at udtrykke den samme holdning med de to udsagn.

Facebook er et socialt medie og derfor er asocial opførsel ikke i orden. Man kan gætte på hvorfor? lige så meget man vil og kaste hænderne mod himlen i afmagt, men i sidste ende er det bare dårligt for Facebooks forretning, hvis brugerne bliver utrygge af at vade rundt i en sump menneskeligt gylle.

Men hvad med aviserne?

Aviser er ikke sociale medier (eller er de? kærlig hilsen Provo-Kaj) så hvorfor lægger de licstal til, at folkevalgte, Anne Sophie Hermansen og andre, der vover at ytre sig offentligt, svines til i ytringsfrihedens navn? Fordi man må endelig ikke censurere nogen, siger De Kloge og det er jeg da enig med dem i. Censur er desværre et begreb, der ikke er helt styr på. Man kan læse en meget interessant artikelserie i 3 dele af Carsten Fogh Nielsen HER. I diskussions 3. del nævnes flere gange en løsningsmodel, der kunne hedde “censur [er] en statssanktioneret ret til at begrænse, hvilke ytringer der må fremsættes, publiceres og videreformidles.”

Det ville efter min mening være absolut forfærdeligt, hvis man ikke offentligt måtte mene, at Helle Thorning fører en dårlig politik, og at man synes, at hendes prioriteringer er forkerte. Men er det nødvendigt at bringe kusser, røve, nazister og andet godtfolk ind i dette argument? Nej. Det er også absolut forfærdeligt, at vi har en offentlig debat, hvor folkevalgte og bloggere i stadig stigende grad udsættes for overfusning og det, der er værre, fordi den danske offentlighed ikke forstår begrebet “moderation”.

Præ-moderation

Når man laver radio og tv, så inviterer man som regel nogle mennesker til at komme og deltage, som repræsenterer to (eller, hvis det er meget avanceret! tre!)  forskellige synspunkter – således at man ikke kommer til at “censurere” en holdning. Både for og imod en sag skal eksponeres. Men inviterer man ALLE – ALLE – der har en holdning til emnet til at komme og deltage? Nej, er du rigtig klog mand? Verden er jo fyldt med mennesker, der formulerer sig mega-dårlig om ting, som de ikke ved en døjt om. Så har vi måske nogle timer med “ring-ind”-radio. Er det ALLE der ringer ind, der kommer igennem med deres holdninger og personlige kæpheste ud til masserne? Selvfølgelig ikke, redaktionen får blandt andet deres løn for at sortere i telefonslusen, således at lytterne, brugerne, kun får de allerbedste og mest interessante historier. Det er vi helt okay med. Vi kender alle lokalradio-fornemmelsen, når der er for mange vrøvlehoveder igennem på radioen, måske fordi ikke så mange ringer og tiden skal udfyldes. Det er pinligt, kvaliteten styrtdykker og vi forlader kanalen.

Post-moderation

I modsætning til præ-moderation, som foregår inden offentliggørelse, så foregår post-moderation efter offentliggørelse. Det er en god, gammeldags tradition på det dér interwebs. Der har altid været brugergrupper, fora, sociale fællesskaber, interessefællesskaber på nettet, kort sagt – mennesker mødes på skrift. Det er en svær disciplin og vi kan alle få internet-feber og komme til at sige noget, som bare er for hårdt i tonen, for dumt, for overilet, for følelsesladet, for upassende. Derfor skabte Gud post-moderation, sådan at vi stadig kan være sammen og have fællesskaber på det globale internet, selvom vi alle er nogle store, følelsesladede fjolser, med hver vores kulturelle baggrund.

Post-moderation er, når et de Ansvarshavendes Dertil Indrettede Person er så venlig at fjerne alt det skidt, der ødelægger samtalen, så vi kan føre en samtale. Clement Kjærsgård ville derfor være verdens værste community manager. (En lille joke, der kun er sjov fordi jeg synes, at manden er en blændende begavelse). Man kunne kalde det en læserbrevs-redaktør, men det ville være forkert, for det er mere end det. Det er også en person, der fremmer dialog, samtale, fællesskab. Måske arrangerer events, hvor man også kan diskutere (ordentligt)  med hinanden.

Præ-moderation og post-moderation er derfor forskellige, lidt i væsen, men mest i tid. Men begge former er moderation. Den offentliggørende tager ansvar for slutbrugerens, deltagernes, læsernes, lytternes, publikums ve og vel.

I gamle dage på internettet, var det ikke ualmindeligt, at det var en bruger i fællesskabet, der blev moderator/community manager, fordi der spontant opstod konsensus omkring dette blandt de øvrige brugere. En, som var utroligt stedkendt og samtidig havde det dér “touch”, der kunne tale folk til rette og starte gode samtaler og sætte rammerne for samværet på siden på en måde, så ingen nytilkommende brugere var i tvivl om, hvilken kultur der herskede her.

Det drømmer jeg om, når jeg ser en Kronikør på en avis’ hjemmeside der bliver udsat for dødstrusler og en pose blandet nedladenhed for en femmer, for det synes jeg ikke er i orden. Bare fordi man for alt i verden ikke må censurere dem, der ikke kan formulere sig, uden at bruge nedladende vendinger? Det gør mig utryg ved avisen. Det fjerner min lyst til offentlig debat. Mine holdninger er censureret bort på forhånd, for jeg vil ikke deltage i den sump.

Det publicistiske ansvar er vigtigt og derfor skal man også sikre en eksistens. Hvad sker der, hvis vi alle skrider, fordi vi ikke kan holde lugten af prut fra kommentarfelterne ud? Endnu et problem for paywall’en, som aviserne gerne vil kunne leve af. Hvorfor håndhæver aviserne ikke deres regler? Er det ressourcer? Vil man tjene penge på nettet, uden samtidig at bruge penge på at lave et ordentligt net-produkt, aka et sted man kan debattere uden at blive overfuset?

Afsluttende: Ja jeg ved godt at dem der skriver hø og møg på nettet også har et ansvar. Og nej, jeg synes ikke at løsningen indeholder ordet “bare”. Vi kan alle blive klogere.

Oplys mig. Men tal pænt, tak :)